I dine hænder

Instr.: Samanou Acheche Sahlstrøm | Danmark 2014 | 88 min

"Min første film, min første festival, min første pris." Man kan godt forstå, at Samanou Acheche Sahlstrøm er glad for sin debut. Det foregik med et brag, da han vandt hovedprisen på en million svenske kroner på dette års Göteborg Film Festival. Og det er da også en prisværdigt vedkommende historie, som den franskfødte, danskuddannede instruktør kaster sig over i sin rørende debut. Maria er en omsorgsfuld sygeplejerske, der beslutter sig for at tage med en af sine uhelbredelige patienter til Schweiz, hvor han kan få lov til at begå assisteret selvmord. Det er forbudt i Danmark, så Niels må tage udenlands for at nå sin endelige destination: døden. På turen udvikler de to et tættere og tættere forhold, selvom det ikke er rosenrødt at se tvivl, knust kærlighed og livslængsel i øjnene. Det er henholdsvis svenske Lisa Carlehed og danske Peter Plaugborg, der bærer filmen på deres skuldre. Begge er hjerteskærende i deres nærvær, og sammen med den debuterende fotograf Brian Curt Petersen får Samanou Acheche Sahlstrøm skabt både rystende, håndholdt realisme og følsomt drama, der vækker mindelser om Rifbjergs prosa. Visningen præsenteres i samarbejde Filmmagasinet Ekko.

BEMÆRK at filmen er flyttet til Dagmar.

Originaltitel
I dine hænder
Titel
In Your Arms
Land
Danmark
Produktionsår
2014
Længde
88 min.
Instruktør
Samanou Acheche Sahlstrøm
Producer
Sara Namer
Manuscript
Medvirkende
Lisa Carlehed, Peter Plaugborg, Johanna Wokalek, Kirsten Olesen, Gustav Dyekjær Giese
Kamera
Brian Curt Petersen
Lyd
Oskar Skriver
Klip
Theis Schmidt
Musik
August Rosenbaum
Scenografi
Charlotte Bech
Produktion
Meta Film
Version
Dansk, Svensk, Tysk, Engelsk tale med engelske undertekster

Serie

Tempo
2
Thrills
2
Sighs
7
Laughs
1
Look
5
Food for thought
5