Aurora

Om filmen

Man får ikke meget at vide i Cristi Puius dystre psyko-thriller 'Aurora', der ligesom den rumænske instruktørs skelsættende mesterværk 'Hr. Lazarescus sidste rejse' begrænser sig til en enkelt person i et afgrænset tidsrum - og denne gang med Puiu selv i rollen som den 42-årige, fraskilte familiefar, Viorel, hvis vrede ulmer under den hemmelighedsfulde overflade, imens han lægger en frygtelig plan. Alt og alle synes at have vendt sig imod ham, og over tre timer er vi vidner til en forbrydelses anatomi. Puius strategi er funderet på realtidens udstrækning i enkelte takes og på vore indgroede forventninger til kriminal-genren. Afhængig af humor og temperament kan 'Aurora' dog også ses som en blæksort komedie om mandlig utilstrækkelighed i en verden, der er løbet fra ham - og på det punkt er Puiu på linje med sit brogede slæng af kolleger i den 'rumænske nybølge'. For den, der vover, er der udsigt til en monumental, knugende og essentielt filmisk biografoplevelse fra et kolossalt talent. Filmen var nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes.