MAESTROS

NOK ER CPH PIX dedikeret de nye navne på filmfronten, men der er også instruktører, hvis vægtighed man bare ikke kommer udenom. Og det ene eksisterer heller ikke uden det andet. Instruktørerne i årets Maestros-serie har nemlig i høj grad været med til at definere den filmhistoriske klangbund, som de unge talenter skaber deres film i forhold til.

AT EKSPERIMENTER ikke er forbeholdt de unge, viser de gamle travere også til fulde. Som når nybølgemesteren Godard lader sin nyeste film, ’Film socialisme’, optage på en blanding af diverse digitale formater krydret med mobilkamera og youtube-klip, eller når kultinstruktøren Monte Hellman, der er aktuel med sin første spillefilm i 21 år, i ultramoderne b-filmstil med ’Road to Nowhere’ skaber en falsk fortalt meta-noir – og dermed trodser enhver gængs forskrift for skildringer af kriminalintriger.

I DEN ASIATISKE lejr melder tre altid utrættelige auteurs sig på banen: sydkoreanske Hong Sang-soo, thailandske Apichatpong Weerasethakul og japanske Takashi Miike. Med henholdsvis ’Hahaha’, Guldpalmevinderen ’Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv’ (som vi ligeledes dedikerer en stor udstilling til) og ’13 Assasins’ vil de tre utvivlsomt mere end tilfredsstille hungrende fans, der som os ikke kan få nok af d’herrers genistreger.

DEN POLSKE mester-instruktør og manuskriptforfatter bag blandt andet Roman Polanskis tidlige bedrifter, Jerzy Skolimowski, indgår i sin nyeste film en uventet alliance med indie-ikonet Vincent Gallo, der vandt prisen for bedste mandlige skuespiller på filmfestivalen i Venedig.’Essential Killings’er et på en gang billedberusende og benhårdt drama om en politisk fangeflugt gennem et sneklædt Polen, der i sig selv løb med Juryens Specialpris ved samme festival.

SPANSKE Agustí Villaronga er på hjemmebane i sin psykologiske coming of age-fortælling om en lille drengs chokerende oplevelser i kølvandet på den catalonske borgerkrig, mens iranske Abbas Kiarostami søger lysere græsgange med ’Mødet i Toscana’, der er noget så atypisk for mesteren som en romantisk kærlighedskomedie – med Juliette Binoche i den kvindelige hovedrolle.

MED EN IKKE ubetydelig portion selvbiografisk ironi har Otar Iosseliani med ’Chantrapas’ skabt en velturneret metafilm om dét at lave film under samfundsmæssig modstand. Et ledt tilfælde af leverkræft var ved at sætte en endelig stopper for chilenske Raoul Ruiz. En operation reddede ham dog, og nu er det ikke længere så sandsynligt, at den litterært baserede ’Mysteries of Lisbon’ bliver hans sidste film. Med sine godt fire en halv time, er det årets ubestridt længste film, men fortalt så medrivende som de bedste 1700-tals-romancer føles den alligevel ikke et minut for lang.