Maestros

  • FacebookTwitter

Instruktørerne i MAESTROS er for længst etablerede som strålende fyrtårne i filmhistoriens hav, men tager friske favntag med både genrer og litterære klassikere.

Man bliver åbenbart aldrig for gammel til at lege med nye genrer. Francis Ford Coppola kaster sig med et stort glimt i øjet ud i 3D-bølgen med den gotiske horrorhyldest 'Twixt'. Og den ustoppelige Abel Ferrara prøver kræfter med dommedag i det apokalyptiske kammerspil '4:44 Last Day on Earth'.

De litterære klassikere er i høj kurs blandt de store auteurs. Det canadiske unikum Guy Maddin har med 'Keyhole' filmatiseret James Joyces notorisk ufilmatisérbare 'Ulysses'. Chantal Akermans post-koloniale feberdrøm, 'Almayers Folly' tager udgangspunkt i Joseph Conrads roman og Alexander Sokurov lader 'Faust' sælge sin sjæl til djævelen på film - i en dobbelt filmatisering af Goethes 'Faust' og Bulgakovs 'Mesteren og Margarita'.

Barndom og svigt bliver tacklet drømmende i Hirokazu Kore-edas 'I Wish' og hjerteskærende i Dardenne-brødrenes Cannes-darling 'Drengen med cyklen'. Utroskabens udfordringer er det saftige tema for både Phillippe Garrels ménage à quatre 'That Summer' og Terence Davies' overklassedrama 'The Deep Blue Sea'.

Show filmlist