
Storslåede undergangsvisioner af en kompromisløs outsider.
Håb er ikke et begreb, jeg arbejder med, har Fred Kelemen selv sagt.
Hans vision er dystopisk og nihilistisk helt ned i de asketiske kompositioner, der kendetegner hans særegne og eksklusive produktion. Dette er en af årsagerne til, at den ungarske mester-intruktør Béla Tarr har brugt ham som filmfotograf.
Men også i hans arbejde med de basale filmiske komponenter tid og rum, binder han de næsten handlingsløse situationer sammen omkring den skrøbelige, menneskelige figur.
Kelemen insisterer tilmed på biografen som et sakralt rum i en fortabt verden, og som det eneste sted hvor en ekstatisk og romantisk oplysning endnu er mulig. Han blev således hyldet af Susan Sontag i det berømte essay The Decay of Cinema (1995), hvor hun udnævnte den unge tyske rebel, sammen med visionære mestre som Sokurov og Tarr, til at udgøre et sidste bolværk imod filmkunstens endeligt.
De tre film Fate, Frost og Nightfall udgør en løs trilogi over det kontemporære Europa.
Født i Vestberlin. Studerede bl.a. kunst, musik og filosofi, inden han begyndte på filmskole som instruktør og kameramand. Har filmet for Béla Tarr på bl.a. Hesten fra Torino. Han har instrueret fem film, der udover trilogien i denne serie tæller Kalyi og Fallen.