Frit fald

Om filmen

Louise er som teenagepiger er flest. Hun hygger sig med veninderne, bekymrer sig om sine foruroligende små bryster og venter på, at hendes søde kæreste Nicklas skal tage lidt mere initiativ i deres forhold. Louise bor hos sine forstående, men håndfaste bedsteforældre, da hendes mor, Susan, har siddet i fængsel de sidste tre år. Men nu er Susan pludselig ude igen, og den mor, Louise altid har drømt om, er måske inden for rækkevidde. Og glamourøst virker det at tage med mor i byen og gemme coke i trusserne i stedet for at skændes med sin forstokkede mormor, men det rebelske glansbillede krakelerer hurtigt, selvom Louise ikke helt er villig til at indse det. Heidi Maria Faissts 'Frit fald', der var i ungdomskonkurrencen ved dette års filmfestival i Berlin, rummer en nænsomt registreret og uforceret fortælling om en ung pige, hvis vaklende identitet ikke just stabiliseres af de voksne omkring hende i en verden, hvor kærlighed og god vilje ikke er nok. Faisst viste allerede med spillefilmdebuten, det knugende barselskammerspil 'Velsignelsen' (CPH PIX '09), sin enestående evne til at skildre komplekse mellemmenneskelige relationer uden at pædagogisere og overdramatisere. Debuterende Frederikke Dahl Hansen er træfsikker som den unge Louise, der på en gang er skrøbelig og ukuelig.