Facebook Twitter

Mercy

Instr.: Matthias Glasner | Tyskland, Norge 2012 | 132 min

  •  Ikke flere visninger

Om filmen

I verdens nordligste by, Hammerfest i Norge, kigger solen kun lige op over horisonten mellem november og januar. I disse blege dage, der hverken synes at have rigtig begyndelse eller ende, har det tyske par Niels og Maria slået sig ned med deres søn, og de ser ud til at nyde deres nye liv i nord. Men der gribes radikalt ind i deres borgelige tusmørke, da Maria en dag rammer noget eller nogen med sin bil på vej hjem fra arbejde og i panik flygter fra ulykkesstedet. Derefter må parret konfrontere sig selv og hinanden med spørgsmålet om, hvad man kan tilgive. Kan man leve et liv uden nåde? Tyske Matthias Glasner har parret op med den danske manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, og de forener her deres forkærlighed for det eksistentielle drama. To af Tysklands helt store skuespillere i dag, Birgit Minichmayr og Jürgen Vogel lægger krop til ægteparret. Vogel har i øvrigt været Glasners faste legekammerat, og han overrumplede herhjemme med sit kompromisløse og fysiske talent i Glasners 'Den frie vilje'.