Facebook Twitter

Passion

Instr.: Brian De Palma | Frankrig, Tyskland 2012 | 98 min

  •  Ikke flere visninger

Om filmen

Der er masser af passion i Brian de Palmas seneste thriller. På et benhårdt Berlin-baseret reklamebureau, bliver den unge Isabelle (Noomi Rapace) taget under vingen af den lidt ældre chef, Christines. Lynhurtigt er det hierarkiske forhold mellem den blonde boss og den unge lærling etableret, men lige så hurtigt vender forventningen til, hvem der er ovenpå. For Isabelle har en vovet affære med Christines mand. Og Christine stjæler omvendt lærlingens ideer og promoverer sig selv på dem i håbet om at avancere og dermed rykke karrieren til NYC. Men Isabelle er ikke så naiv, som hendes mørke dådyrøjne giver udtryk for, og hun tager prompte hævn. 'Passion' skifter retning i ét væk, og det sætter tempoet for en højst underholdende, chokbåret og befriende hysterisk film. Det er de Palma, som vi kender ham - med trekantsdrama, lesbiske forhold og karikerede kontraster i den blonde chef, den mørke elev og den rødhårede sekretær, altid på grænsen mellem parodi og lækker pastiche.