
PIX, Rytmisk Center og YourWaves tager de digitale medier op til debat og diskuterer denne aften de muligheder og udfordringer, som kunstnere og kulturproducenter står overfor i dag.
Hvordan adskiller digital kommunikation sig fra fortidens kommunikationsformer? Hvordan kommer man i gang med de sociale medier og navigerer i udvalget af dem - og hvad virker bedst?
Mandag den 16. april kl. 19:00 i Planeten. Gratis entré.
Se fuld beskrivelse og program

PIX sætter fokus på talentfulde danske musikvideoinstruktører, der arbejder med narrativitet. Spritnye videoværker præsenteres denne aften i optimale audiovisuelle rammer, akkompagneret af tredobbelt koncert med Dig & Mig + Far Away From Fiji + The New Spring.
Tirsdag den 17. april kl. 18:00 i Planeten. Entré: 85 kroner.
Se fuld beskrivelse og program

PIX, Rytmisk Center og Musikzonen leverer for en dag en platform, hvor filmskabere, komponister, musiksupervisorer og begge brancher kan mødes og diskutere tilstanden inden for dansk musiksupervision.
En international case med den L.A.-baserede Music Supervisor Liz Gallacher (bl.a. 'Fish Tank') sætter den lokale debat i perspektiv.
Fredag den 20. april kl. 13:00 i Cinemateket. Gratis entré.
Se fuld beskrivelse og dagsprogram

En af nyere tids mest skelsættende musikvideoinstruktører lægger denne dag vejen forbi PIX. The Jesus and Mary Chain-bassisten Douglas Hart præsenterer et udsnit af sine musikvideoværker og giver til en efterfølgende artist talk indblik i sine ideer og inspirationer.
Herefter fest med Hart bag mixeren.
Fredag den 27. april kl. 21:30 i Cinemateket. Entré: 80 kroner.
Se fuld beskrivelse og program

I tilknytning til GL Strands store retrospektive udstilling 'Mit navn er Jørgen Leth' hylder PIX Jørgen Leths mangeårige virke og fejrer hans 75 års fødselsdag ved at vise hans tre fiktionsfilm, 'Traberg', 'Udenrigskorrespondenten' og 'Et Sct Hans Aften-spil' i Huset KBH.
På udstillingens åbningsdag lørdag den 28. april kan publikum desuden møde Jørgen Leth i samtale med Steve Gravestock fra Toronto International Film Festival med fokus på Leth som international filmskaber
(NB! Samtalen afholdes på engelsk).
Lørdag den 28. april kl. 14.00 på GL Strand.
Se fuld beskrivelse