8 nye danske spillefilm er nomineret til CPH PIX’s talentpris 2020 og en kontantpræmie på 40.000 kr., der skal hjælpe instruktørens næste projekt på vej. Prisen er stiftet for at hylde de nye markante stemmer, der kommer til at tegne fremtiden for dansk film, og præsenteres i samarbejde med Grand Teatret og Øst for Paradis fra 6 – 13 december.
De nominerede til CPH PIX’s talentpris 2020 er:
Blokhavn af Gigis
Den blå orkide af Carl Marott
Den Næstsidste af Jonas Kærup Hjort
En helt almindelig familie af Malou Reymann
Kød & Blod af Jeanette Nordahl
Psykose i Stockholm af Maria Bäck
Shorta af Frederik Louis Hviid & Anders Ølholm
The Trouble With Nature af Illum Jacobi
De 8 nominerede film vil blive vist i Grand Teatret i København og i Øst for Paradis i Aarhus til særlige eventvisninger mellem den 6. og 13. december.