buster filmfestival
cph pix
27.09—10.10 2018
2

BUSTER & Red Barnet stiller skarpt på mobning og digital trivsel

24
/
07
2018
BUSTER sætter i år fokus på mobning og digital trivsel i samarbejde med Red Barnet, der hver dag arbejder aktivt for at bekæmpe og forebygge mobning i skoler, sportsklubber og på nettet.

På BUSTER viser vi vedkommende film, ofte med stærke temaer, som ellers sjældent når de danske biograflærreder. Det gør vi, fordi vi mener, at det er vigtigt at vise og skabe dialog om svære emner, så vi sammen kan blive lidt klogere på verden. I år sætter vi sammen med Red Barnet fokus på mobning og digital trivsel på tværs af alle grundskolens klassetrin. Alle børn og unge har nemlig ret til en opvækst uden mobning!

Indskoling

Supermarsvin

For folkeskolens mindste kan I tage en snak om mobning og det, at turde være sig selv, med udgangspunkt i superheltefilmen 'Supermarsvin' eller 'Heksejægerne' om 10-årige Jovan, der er spastisk lammet, men drømmer om at have superkræfter.

'Supermarsvin' vises i Palads 
27. september kl. 10:00
1. oktober kl. 10:00
10. oktober kl. 10:00

'Heksejægerne' vises i Palads
2. oktober kl. 10:00
5. oktober kl. 09:45
8. oktober kl. 09:45.

Mellemtrin

I Kill Giants

Mobning er et stort problem i skolen, og det har alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over. Denne kortfilmpakke til mellemtrinnet indeholder seks film, der tager fat på det svære tema og fortæller både om offeret og mobberen. 

'Kortfilm: Mobning' vises i Palads
1. oktober kl. 10:00
4. oktober kl. 09:45
9. oktober kl. 09:45.

I kan også møde den sejeste nørd Barbara, der tager kampen op imod kæmper, dæmoner og verdens uretfærdighed i filmen 'I Kill Giants'.

'I Kill Giants' vises i Palads
28. september kl. 09:45 
2. oktober kl. 09:45
8. oktober kl. 09:45.

Udskoling

The Hungry Lion

Hvordan håndterer man venskaber, mobning og kærlighed, når livet ikke kun leves i den fysiske verden, men også online på de sociale medier? Kortfilmpakken 'Digital Trivsel' sætter fokus på de unges digitale liv - på godt og ondt. 

'Kortfilm: Digital Trivsel' vises i CinemaxX
1. oktober kl. 10:00
4. oktober kl. 11:00
og i KU.BE den 8. oktober kl. 12:00.

I 'The Hungry Lion' vikles den japanske gymnasiepige Hitomi ind i onde rygter og løgne, efter at en sexvideo med en ung pige og en lærer florerer på nettet, 'And Then I Go' er et skræmmende indblik i skoleskyderier og hævn, mens 'Freak Show' fejrer flydende kønsidentitet, når Billy blæser højt og flot på mobbere og samfundsnormer.

'The Hungry Lion' vises
i Cinemateket den 3. oktober kl. 10:15
og i KU.BE den 9. oktober kl. 12:00.

'And Then I Go' vises i CinemaxX
27. september kl. 11:00
3. oktober kl. 10:30
9. oktober kl. 10:00.

'Freak Show' vises i CinemaxX den 2. oktober kl. 10:00 og den 10. oktober kl. 10:00.

Støt Red Barnet

I forbindelse med festivalen kan du hjælpe med at støtte Red Barnet og deres arbejde. Bl.a. inviterer vi til særlige gallaforestillinger, hvor hele billetindtægten går ubeskåret til Red Barnet. 
Følg med på cphpix.dk og hold dig opdateret om, hvordan du kan bidrage med din deltagelse på festivalen.

Mød Red Barnet

Du og din udskolingsklasse kan også møde Red Barnet ved udvalgte visninger under festivalen til en snak om digital trivsel og krænkelser på nettet:

'Kortfilmpakke: Digital Trivsel'
Mandag d. 1. oktober kl. 10:00
CinemaxX
Køb billet

'The Hungry Lion'
Onsdag d. 3. oktober kl. 10:15
Cinemateket
Køb billet

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.