buster filmfestival
cph pix
27.09—10.10 2018
2

Sæt køn, krop og identitet på skoleskemaet!

05
/
06
2018
Gå på opdagelse i endnu et spændende tema fra BUSTER før det fulde skoleprogram rammer gaden. I år præsenterer vi en række film med fokus på køn, krop og identitet for alle skolens klassetrin.

Som altid er BUSTERs skoleprogram spækket med sjove og lærerige filmoplevelser for børn og unge på skolens tre niveauer: indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Fra den 11. juni kan I endelig gå på opdagelse i hele programmet online, og finde lige netop det tema, der interesserer jer allermest.

I år er et af de gennemgående hovedtemaer på programmet køn, krop og identitet. For hvem er vi egentlig hver især? Hvad vil det sige at have et andet køn? Og hvordan former vi vores identiteter, der også gør os til dem, vi er, eller stræber efter at være?

Sæt køn, krop og identitet på skoleskemaet med BUSTER. 
Se for eksempel:

‘Frygtløse Lea’
Indskoling, 8+

De andre piger synes at have forandret sig, og for Lea tegner sommerferien sig til at blive kedelig og triviel. Men så møder hun drengene fra Kartoffelbanden, og pludselig bliver det hele meget mere spændende. Med en stor portion mod og masser af girl power står den på leg, udfordringer og ikke mindst nye venskaber!  En nostalgisk coming-of-age fortælling i børnehøjde om venskab, mod og girl power, der fænger og inviterer os indenfor i nysgerrighedens legesyge verden.Filmen lægger op til at tale om emner som kønsroller, følelser og venskaber i Dansk eller i den Understøttende Undervisning

‘Just Charlie’
Mellemtrin, 11+

Drengen Charlie er skolens store fodboldtalent, vellidt af alle og sin fars store håb. Han lever sammen med sin kærlige kernefamilie og er netop blevet tilbudt en professionel fodboldkontrakt. Fremtiden ser lys ud, men Charlie bærer på en stor hemmelighed. Inderst inde, bag fodboldtrøjer og drengesnak, føler han sig nemlig allermest som en pige. Da det begynder at gå op for ham, hvad det er, han undertrykker, er der ingen vej tilbage. Han må kæmpe med sig selv og de forventninger, han føler, han skal leve op til, mens omverdenen – og ikke mindst hans far – skal til at acceptere ham på ny. Men selvom han bærer pigetøj, er han jo stadig bare Charlie.Filmen er oplagt at behandle i Dansk til en snak om kønsidentitet og normer, ligesom den med fordel kan benyttes til sprogundervisning i Engelsk

‘Freak Show’
Udskoling, 13+

Billy Bloom frygter ikke klassekammeraternes hån. I stedet bruger han deres mobning som motivation til at gøre det, han gør bedst: at turde stå ved sig selv og sin queer-identitet, og derved udfordre normerne på sin konservative skole. ‘Freak Show’ er et komediedrama, der med garanti giver smil på læben, men også en film der slår fast med syvtommersøm, at verden har brug for dem, der tør skille sig ud. Bered jer på et farvestrålende festfyrværkeri af et Freak Show! Filmen er oplagt til at tale om samfundsværdier, kønsnormer eller identitet i SamfundsfagDansk eller Engelsk.

Glæd jer til den 11. juni, hvor det fulde skoleprogram udkommer online!

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.