cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

BUSTERs Børnejury

28
3
/
08
09
2018
2018
Er du mellem 12 og 14 år? Er du medlem af DaBUF, og er du helt vild med film? Nu har du chancen for at blive en del af BUSTERs børnejury!

BUSTERs børnejury består af drenge og piger, som sammen skal udpege årets ‘Bedste Børnefilm’.
Igen i år samarbejder vi med DaBUF - Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber - om at lave en national jury af unge filmentusiaster fra DaBUFs filmklubber i Danmark.

Så er du:
… mellem 12 og 14 år?
… vild med film?
… medlem af en af DaBUFs filmklubber?

Så send din motiverede ansøgning senest fredag den 31. august til sekr@dabuf.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor netop du skal være med i årets jury.
Husk kontaktoplysninger til en af dine forældre eller værge over 18 år.

Jurycamp

Juryen udvælges i starten af september, og de fem heldige unge, der bliver udtaget, får direkte besked.

Under filmfestivalens første weekend, fra fredag den 28. september til den 30. september, inviterer vi de fem seje filmnørder til jurycamp i København.

Juryen skal se og bedømme de otte nominerede spillefilm og sammen finde årets vinder. Udover at se en hulens masse film kommer du til at lære nye mennesker at kende, der deler den samme interesse som dig! Der er planlagt en helt særlig og super spændende jurycamp, der byder på både sjove og lærerige oplevelser i et tætpakket program.

Festivalen dækker transport til og fra København og sørger for kost og logi for juryen i forbindelse med forløbet, som vil være ledet af bestyrelsesmedlem Anette Vibeke Jensen fra DaBUF og BUSTERs jurykoordinator. 

Eventuelle spørgsmål til jurycampen kan rettes til signe.b@cphpix.dk.

Vil du være medlem af BUSTERs børnejury?

Send din motiverede ansøgning senest fredag den 31. august til sekr@dabuf.dk.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.