cph pix
14.—17. november 2019
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

CPH PIX klar med nye satsninger, der skal fremme danske filmtalenter

02
6
.
12
12
.
2020
2020
8 danske talentfilm dyster fra den 6.-13. december om CPH PIX’s Talentpris 2020. Samtidig løfter CPH PIX nu sløret for en række nye udviklingsinitiativer, der frem mod 2023 skal give filmpublikummet i Danmark nye muligheder for at udforske den store talentmasse i dansk og international film. Det gælder bl.a. en landsdækkende filmklub, der er under udvikling, en ny digital talentplatform og en række nye distributionsinitiativer, der på sigt skal udvide festivalens tilbud til hele landet gennem hele året.

Tine Fischer, administrerende direktør for CPH PIX siger:

“Vi har valgt at udskyde CPH PIX til 2021 pga. de store usikkerheder, der er forbundet med COVID-19. I stedet har vi indstiftet en dansk talentpris, der skal støtte op om de nye unge instruktører. Nye talenter er helt afgørende for at udvikle filmkunsten, og 2020 har været et vildt år for nye danske navne. Men skal den gode udvikling fortsætte – også når Hollywood er tilbage på fuldt blus i de danske biografer – er der behov for nytænkende initiativer. Og den opgave vil vi gerne tage på os. Talentudvikling bliver derfor et stort fokusområde for CPH PIX i de kommende år, og allerede næste år kommer vi til at lancere en række nye initiativer, der skal udvikle og skærpe interessen for det unge talent, både som festival og som helårlig distributions- og talentplatform. Vores ambition for CPH PIX er, at det skal være en internationalt ledende platform for danske og internationale talentfilm. Når CPH PIX er tilbage som festival i 2021, bliver det derfor med et fokuseret program på netop det.”  

CPH PIX 2020 – nye talenter dyster om talentpris

Otte nye danske spillefilm er nomineret til CPH PIX’s Talentpris 2020 og en kontantpræmie på 40.000 kr., der skal hjælpe instruktørens næste projekt på vej. Prisen er stiftet for at hylde de nye markante stemmer, der kommer til at tegne fremtiden for dansk film, og præsenteres i år i samarbejde med Grand Teatret i København og Øst for Paradis i Aarhus fra den 6.-13. december. 

De nominerede til CPH PIX’s Talentpris 2020 er: 
'Blokhavn' af Gigis, 'Den blå orkidé' af Carl Marott, 'Den Næstsidste' af Jonas Kærup Hjort, 'En helt almindelig familie' af Malou Reymann, 'Kød & blod' af Jeanette Nordahl, 'Psykose i Stockholm' af Maria Bäck, 'Shorta' af Frederik Louis Hviid & Anders Ølholm og 'The Trouble With Nature' af Illum Jacobi. 


Læs mere om filmene her www.cphpix.dk/program

Nye initiativer på vej fra CPH PIX fra 2021-2023

Et større strategiarbejde er allerede påbegyndt med udviklingen af en ny landsdækkende filmklub og en distributions- og talentplatform, der skal give dansk talentfilm øget vægt i offentligheden og styrke kulturtilbuddene for den yngremålgruppe. Arbejdet vil blive lanceret som optakt til festivalen i november 2021 og udfoldes frem til 2023 med alternative muligheder for distribution og lancering af danske og internationale talentfilm.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.