cph pix
14.—17. november 2019
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Dag 12: PIX guider!

09
3
/
10
09
2017
2018
Enden på PIX’17 nærmer sig. Men der er stadig en masse perler på programmet, du ikke må gå glip af. Du kan stadig se de 10 fantastiske film, der er nomineret til Politikens Publikumspris; start med de fire, der ruller i dag. Derudover er der både okkult gys, gratis øl-film med øl, og et sublimt trekløver. Dagens tip:
POLITIKENS PUBLIKUMSPRIS: Dagens film

10 fantastiske film konkurrerer om din stemme og muligheden for dansk biografdistribution i Politikens Publikumspris, og du kan stadig nå at fange dem alle! Sving forbi biograferne på PIX’s sidste dage og del hjerter ud – i dag til hele fire film!

‘A Ciambra’ kl 16.45 i Cinemateket, læs mere HER.‘In Syria’ kl 21.45 i Cinemateket, læs mere HER.‘Daphne’ kl 16.30 i Dagmar, læs mere HER.‘Requim for Mrs. J’ kl 21.30 i Dagmar, læs mere HER.

INDIE: The Dinner + Mobile Homes

Amerikansk film er meget mere end generiske Hollywood-brag og endeløse sequels. Du kan se to eminente udpluk fra USA’s indie-scene, når vi i dag viser den stjernebesatte kammer-thriller ‘The Dinner’ og landevejsdramaet ‘Mobile Homes’.

Se ‘The Dinner’ kl 16.40 Grand. Læs mere HER.Se ‘Mobile Homes’ kl 21.30 i Cinemateket. Læs mere HER.

GYS: A Dark Song

Et okkult ritual udvikler sig til et månedlangt inferno for den sorgramte Sophie i Liam Gavins stemningsmættede slow-burner ‘A Dark Song’, hvor alle ritualets ydmygende detaljer udpensles med gruopvækkende nøjagtighed.

Stir ondskaben i øjnene, når ‘A Dark Song’ spiller kl. 21.30 i Palads. Læs mere HER.

ØL: Carlsberg

Film er godt. Øl er godt. Gratis øl er endnu bedre. Kombiner det hele, når vi i samarbejde med Carlsberg viser dokumentarfilmen ’The Copenhagen Beer Revolution’ i anledning af firmaets 170-års jubilæum. Filmen toppes med Carlsbergs 1883-øl, som du kan smage.

Det sker kl 16.30 i Cinemateket. Læs mere HER.

MASTER: Ismael’s Ghosts

Tre af fransk films ypperste skuespillere tørner sammen i denne raffinerede, erotiske film noir. Marion Cotillard, Charlotte Gainsbourg og Mathieu Almaric udgør det sublimt spillende trekløver, som er under behændig instruktion af Cannes-veteranen Arnaud Desplechin.

Der er fransk filmmandag i Grand Teatret kl. 19.00. Læs mere HER.

TALENT: The Desert Bride

Lad dig omfavne af den varme ørkenvind i dette stilfærdige drama om den 54-årige husholderske Teresa, der finder kærligheden langt ude på et argentinsk overdrev. En charmerende sensommerromance, svøbt i elegante, efterårsfarvede billeder.

Se med i Gloria kl. 19.00. Læs mere om filmen HER.

EKSTRA: Ekstravisninger

Over 190 film pakket ind i 14 dages filmfestival. Hvis du ikke har nået alle dine favoritter i årets program, klandrer vi dig ikke. Heldigvis har vi en god håndfuld ekstravisninger, som du kan tjekke ud her.

Praktisk info

Praktikperioden løber fra 1. august til 31. oktober og er som udgangspunkt fuldtid (30-37 timer), men arbejdspresset varierer, og vi tager selvfølgelig hensyn til dit studie. Praktikken er ulønnet, så det er en klar fordel, at du kan bruge den som led i en igangværende uddannelse. 

Det er en forudsætning, at du kan arbejde alle dage (også weekender) under festivalen fra 23. september til 6. oktober.

Sådan søger du

Gældende ansøgningsfrist er 19. juni 2019 kl. 12.00. Send en motiveret ansøgning samt CV til praktik@cphpix.dk.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.