Hvilke andre film handler om både flygtningekrisen, EU-skepsis, hundehvalpe, superskurke, gensplejsning og flydende kønsroller? Diamantino er et singulært overflødighedshorn af bizarre handlingstråde og sort humor, og måske derfor vandt den også ved Critic's Week i Cannes.
Læs mere om filmen her.
I løbet af en enkelt dag fascineres en håndfuld tilsyneladende tilfældige mennekser af en elefant, der (som titlen lover) bare sidder og ignorerer verden. I denne særlige ramme udfoldes en episk fortælling uden sidestykke i kinesisk film.
Læs mere om filmen her.
En coming-of-age fortælling om to papsøskende, som tager deres første spæde skridt ind i kærlighedens voksne og dobbelttydige rækker. Instruktøren udviser en Nils Malmros-lignende præcision for at skildre unge menneskers komplicerede sind.
Læs om filmen her.
Samuel er blevet smidt ud af skolen, og nærmest i desperation tvinger hans mor ham på ridetur gennem Kirgisistan, hvor familien har rødder. Imens beskyldninger og skyldfølelse forpester luften mellem mor og søn, åbner de kirgisiske landskaber sig for nye udfordringer - og nye indsigter.
Læs om filmen her.
Irene holder stærkt sammen på sin familie, men da den ældste søn får et tilbud om at udleve sin drøm som håndboldspiller i Tyskland, begynder korthuset at vælte for hende. Uden at forfalde til billige feel-good klichéer, emmer Loveling af brasiliansk varme og forfaldets stille melankoli.
Læs om filmen her.
Maggie Gyllenhaal leverer en forrygende indsats som en børnehavelærer, der fortaber sig i en 5-årig dreng og hans poetiske talent i denne prisvinder fra Sundance.
Læs om filmen her.
'Ray & Liz' består af rekonstruerede episoder fra instruktørens egen opvækst med en dysfunktionel familie i industribyen Birmingham. Filmen balancerer flot mellem socialrealistisk og surrealistisk drama i nikotingule farver og hele tiden på kanten af abstraktion.
Læs om filmen her.
Et af årets stærkeste kvindeportrætter findes i denne eventyrlige fortælling om en stum kvinde på jagt efter en sagnomspunden ulv i de tyrkiske bjerge. Mytologi og egnes helt særlige fløjtesprog blandes i en moderne historie om en foruroligende anakronistisk verden.
Læs om filmen her.
Carlitos er en velklædt middelklassedreng med uskyldigt engleansigt og store krøller. Og så er han også Argentinas mest berygtede seriemorder. I denne farverige og velfortalte biopic nikkes der anerkendende til både Tarantino og Scorsese.
Læs om filmen her.
Rapperen Boots Riley har skabt en komedie om fagforeninger, racefordomme, menneskemutanter og kapitalistiske svin. Den er blevet kaldt årets vigtigste amerikanske film. Og den mest syrede.
Læs mere om filmen her.
Instruktør af "Take Me Somewhere Nice."
Ena Sendijarevica spillefilmdebut "Take Me Somewhere Nice” er historien om en hollandsk-bosnisk pige, der rejser tilbage til sine rødder for at besøge sin syge far og finde sig selv.
Gå ikke glip af “Take Me Somewhere Nice" på WEEKEND:
15. Nov kl. 19 i Cinemateket
Billetter
17. Nov kl. 15 i Empire Bio
Billetter