cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Én uge til PIX!

20
20
/
09
09
2018
2018
Om kun én uge slår PIX biografdørene op til årets store filmfest og den tiende jubilæumsfejring. Men er du faret vild i årets festivalprogram og de 180 filmtitler? Frygt ej, hjælpen er på vej!

Om kun én uge slår PIX biografdørene op til årets store filmfest og den tiende jubilæumsfejring. Har du ikke haft tid til at dykke ned i festivalprogrammet endnu? Frygt ej, hjælpen er på vej! Her er vores guide til de film og events, som vi glæder os allermest til at opleve i festivalens første dage, der både byder på Latinamerikas nye stjerner, Sydkoreas enfant terrible, en blodig Nicolas Cage og dobbelt op på Terry Gilliam - don't miss it!

Besos y bastardos:

Mød Latinamerikas nye stjerner

'Loveling'

Med 13 nye solide titler fra Argentina, Cuba, Brasilien, Mexico og Chile er der rig mulighed for at gå på opdagelse i Latinamerikas seneste succeser - og allerede på festivalens første dage kan du fange hele 7 af slagsen: Den 27. september kan du blandt andet se den sorthumoristiske 'Rojo', firkantsdramaet 'Florianopolis Dream' og den hverdagsvarme 'Loveling'. Vi viser også coming-of-age-fortællingen 'Too Late to Die Young' den 28. september, og 29. september kan du opleve den syrede og uforudsigelige 'Sultry', den grotesk underholdende 'Time Share' og horror-satiren 'The Cannibal Club'.

Læs mere om Latinamerikas nye stjerner her.

2 x Terry: 

Don Quixote og Monty Python

'The Man Who Killed Don Quixote'

Der er hele to ultimative Terry Gilliam-film på programmet i år!
I sin version af Cervantes litterære klassiker 'Don Quixote' slipper Gilliam 30 års opsparede, gale idéer løs. Og hold op, det bliver uforudsigeligt! Du kan se 'The Man Who Killed Don Quixote' 27. september i Empire Bio. Vi inviterer også til en yderst fjollet visning af 'Monty Python og de skøre riddere' i Bygningskulturens Hus den 2. oktober.

New In: 

A World of Animation

'Ruben Brandt, Collector'

Man behøver kun at skæve fra de ekspressionistiske streger i 'Ruben Brandt, Collector' til den sarte anime i 'Mirai' for at se, hvor vidt animationsfilm for voksne spænder. I dette lille spot kommer vi til Japan, Cambodia, Angola og Ungarn i fire film, der har hver deres animationsstil og giver hver deres bud på genrens muligheder.

'Funan' 27. september
'Another Day of Life' 28. september
'Mirai' 29. september
'Ruben Brandt, Collector' 29. september

Kim Ki-duks nye: 

Krigsskibet i skyerne

'Human, Space, Time and Human'

Koreansk films enfant terrible, Kim Ki-duk, lader menneskeheden løbe linen helt ud i sin seneste film 'Human, Space, Time and Human'.
En hysterisk flok gangstere, politikere og voldtægtsmænd sendes på chartertur på et gammel krigsskib med kurs mod himlen, men passagererne begynder at plyndre, myrde og æde hinanden - og det er kun begyndelsen!

'Human, Space, Time and Human' 29. september.

Thriller & talk: 

Lyden af Mandy

'Mandy'

En blodig Nicolas Cage raser gennem skoven på jagt efter en religiøs sekt!
Kom til talk om Jóhann Jóhannssons hypnotiske score til filmen 'Mandy', som også blev hans sidste, hvor vi i selskab med Randall Dunn og Timm Mason dykker ned i musikken  - og lige efter kan du opleve 'Mandy' for fuld udblæsning på det store lærred.

'Talk: Lyden af Mandy' 28. september. Præsenteres i samarbejde med artFREQ og Rytmisk Center.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.