cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Guide til dag 2: Ronaldo, rodeo, georgisk dag og tvivlsomme hobbyer

27
27
/
09
09
2018
2018
Så blev det fredag! Tag hul på weekenden med Ronaldos dobbeltgænger og georgiske film eller få føling for det moderne USA med amerikanske indies. Her er dagens guide.

1 indie, 2 indie, 3 indie

Fang hele fire friske indies fra serien Made Indie USA, som vi præsenterer i samarbejde med Soundvenue. Vi lægger ud med 'The Rider' - en moderne western om en cowboy, der prøver at komme op på hesten igen. Filmen udforsker spændingen mellem en hendøende rodeodisciplin og trodsig cowboy-stolthed.

I 'Night Comes On' tager vi på hævntogt med den knap 18-årige Angel, der lige er blevet prøveløsladt. En film, der stikker til race og køn, og er fremhævet som "the female revenge film we need right now". Vi slutter aftenen af med lidt politiarbejde i 'Thunder Road' og 'Searching'.

Fang dem her:
'The Rider': Grand, 16.30
'Night Comes On': Gloria, 17.30
'Searching': CinemaxX, 19.00
'Thunder Road': Dagmar, 21.30
Læs mere.

Ronaldo på syretrip: Diamantino

Denne gakkede vinder fra årets Critic’s Week i Cannes følger den lykkeligt uvidende Ronaldo look-alike Diamantino, der katapulteres ind i en voldsom spiral af bizarre hændelser. Det indebærer flygtningekrisen, storpolitik, en VM-finale, hundehvalpe, gensplejsning og flydende kønsroller.

Den er god nok. Grand kl. 19.00.
Køb billet.

GRÆSK WEIRD WAVE: Pity

Irrationaliteten hersker i den kulsorte komedie ’Pity’, hvor den navneløse advokat bliver afhængig af andres medlidenhed. Konen ligger på hospitalet, men advokaten finder sig underligt tilpas i tragedien. Det vil chokere dig, hvor langt han er villig til at gå for, at lidelsen fortsætter.

Se filmen i Cinemateket kl. 21.45.
Køb billet.

Nationale dage: Georgisk dag

Georgien er meget mere end en russisk forstad med et verdenskendt køkken.

Bliv klogere på det lille land med to stærke titler: skilsmissedramaet ’Horizon’ kl. 16.30 og den surrealistiske satire ’Scary Mother’ kl. 19.00, begge i Cinemateket med forkælelser fra Den Georgiske Ambassade.

Køb billet.

En ikonisk scene: Too Late to Die Young

Teenagepigen Sofias uskyldstab tager langsomt form i denne uslebne diamant fra Chile. Én scene indkapsler hendes oplevelse af eksistensens pludseligt tunge åg: mens hun eftertænksomt ryger en cigaret, spiller Mazzy Stars ’Fade Into You’ i baggrunden og skaber en melankolsk følelse af, at noget er gået tabt. Gloria kl. 19.00.
Køb billet.

To sunde hobbyer: Puzzle + Scary Mother

Savner du idéer til nye fritidsaktiviteter? Hvad med at skrive en seksuelt spraglet debutroman? Eller stille op ved de nationale mesterskaber i puslespil? Få gode hobbytips fra oprørske husmødre i ‘Scary Mother’ i Cinemateket og ‘Puzzle’ i Vester Vov Vov - begge kl. 19.00.

Billet til Puzzle.
Billet til Scary Mother.

In town: Shireen Sino

Mød den visionære og originale filippinske instruktør Shireen Seno til visningen af 'Nervous Translation' i Dagmar kl. 19:00. Et særsyn af en film om minder, barndom, virkelighed og fantasi med 1980'ernes FIlippinerne som historisk bagtæppe.
Læs mere om 'Nervous Translation'.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.