cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Guide til dag 13

09
9
/
10
10
2018
2018
Syret show, frostklare nætter og franske zombier. På festivalens næstsidste dag kan du bade øjnene i multikunstneren Crispin Glovers syrede live-performance, sort og tåkrummende humor eller smukke, frostklare billeder fra Grønland. Her er dagens anbefalinger:

LIVE: Crispin Hellion Glover


Den amerikanske skuespiller og multikunstner Crispin Glover er en sært fascinerende karakter. I 2011 var han på PIX, og nu returnerer han med sit ’Big Slide Show’, der blander performance, oplæsning og stand-up – forvent, at det bliver uforudsigeligt, syret og vidunderligt betagende. Glover vil ligeledes vise den eksperimenterende komedie ’What Is It?’, der med et cast af folk med Downs Syndrom får os til at tænke over, hvad vi ser – og hvorfor. Det er ikke for konforme sjæle – og meget langt fra Glovers mest kendte rolle som George McFly i ’Back to the Future’.
Cinemateket kl. 19.15

WORLD CINEMA: Ága


Det er altid kraftfuldt at opleve mødet imellem et oprindeligt folk og den moderne verden, og sjældent har det været så smukt fortalt som i Mirko Lazarovs 'Àga'. Nanook og Sedna bor på og lever af tundraen – som de og deres forfædre altid har gjort. Men da Sedna bliver syg, må Nanook rejse til ’civilisationen’ og søge hjælp i denne bedårende filmiske rejse.
'Ága' vises med danske undertekster.
Grand kl. 16.30

DOMMEDAG: The Night Eats the World


I en parisisk lejlighed har Sam gemt sig fra verden. Både fordi han ikke gider andre mennesker, men også fordi alle andre mennesker er blevet til zombier. Så man forstår ham godt.

Filmen puster lidt tiltrængt eftertænksomhed ind i zombie-genren, som ellers har manglet nyt blod.
Fang den sidste visning i aften.
Palads kl. 19.00

SKJULT KAMERA: Dany


Belgiske François Damiens er blevet en kolossal tv-stjerne i hjemlandet med skjult kamera-komik. Nu skalerer han op til spillefilmformat med en hammerplat komedie, der giver ‘Borat’ kamp til stregen med sine umanerligt pinlige og forrygende morsomme udskejelser. Det bliver i den grad tåkrummende!
Gloria kl. 17.00

DAGENS VILDDYR: Animal


Armando Bo vandt en Oscar for sit manuskript til ‘Birdman’ og nu er han tilbage med endnu en fantastisk satire, som med dyrisk vildskab skræller facaden af sin opulente mandsperson. Denne gang går det udover farmand Antonio, som gambler med hele familiens sikkerhed for at redde sit eget skind.
Cinemateket kl. 16.45

DAGENS GLITTERBOMBE: Pin Cushion


Mor og datter flytter til en ny landsby, men hvad der skulle være en ny start, bliver meget hurtigt et nyt mareridt, hvor de må lyve for hinanden for at skjule deres ensomhed.

Uldsweatre, kattepynt og drømmelignende pastelfarver dominerer deres tilværelse, selv når naboer og klassekammerater gør livet til et levende helvede. Det er Mean Girls med Sundance-æstetik.
Vester Vov Vov kl. 21.15

DAGENS GRAND PIX FIX: De øvrige nominerede


’Blind Spot’ vandt New Talent Grand PIX, men hvis du mangler at se de andre nominerede i konkurrencen for bedste debutfilm, er der stadig tid!

Smut i biografen og få dit et PIX-fix i form af en italiensk mafiamyte, et psykologisk drama om voldtægtstraumer eller en billedskøn amerikansk indie, som Soundvenue gav 6 stjerner.

Boys Cry kl. 21.30 - Cinemateket
All Good kl. 19.00 - Cinemateket
We The Animals kl. 22.15 - Empire

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.