cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Guide til dag 14

10
10
/
10
10
2018
2018
To ugers festival er snart forbi. De bedste film med topgaranti. Der var noget for alles smag - det gælder også på den sidste dag! Her er både kærlighed og pistoler. Krig, konger og dræberkjoler. Vi takker for film, events og kaffetår - og lover at vi ses igen til næste år!

IN TOWN: Hans Fabian Wullenweber


Få et sneak peek på danske Hans Fabian Wullenwebers (’Klatretøsen’, ’Tvilling’, ’Cecilie’) nye charmerende komedie ’Ninna’ – en slags bramfri provinsmodpol til 'Nynne' med en tour de force-præstation af Susanne Juhasz som det værst tænkelige mordyr. Mød instruktøren og få en øl før visningen.
Filmen vises med dansk tale uden undertekster.
Cinemateket kl. 18.45

DAGENS HÅNDGEMÆNG: The Outlaws


Ma Dong-seok (‘Train to Busan’) er helt forrygende som den småkorrupte politichef, der ikke er bleg for at tage alternative midler i brug for at rydde op blandt Seouls kinesisk-koreanske bander som at tvinge banditterne til at pille hårdkogte æg i en sauna. Oplev den sydkoreanske megasucces i aften.
Vester Vov Vov kl. 21.15

DAGENS 'EJ WHAT?': In Fabric


Det siges, at man må lide for skønheden, og det lærer de stakkels mennesker i PIX-husvennen Peter Stricklands vidunderligt bizarre ‘In Fabric’, der forener erotisk pastiche med stilfuld giallo-horror.
“I sandhed en ‘ej what’-oplevelse” skrev Soundvenues fortumlede anmelder.
Grand kl. 19.00

MALMROS FRA MONTREAL: Genesis


Politiken har sammenlignet det melankolske ungdomsdrama i 'Genesis' med både Xavier Dolan og danske Nils Malmros, og det er med god grund. Filmen tegner et lignende sympatisk og nuanceret portræt af ungdommen og den tumultariske vej ind i kærlighedens voksne rækker.
Gloria kl. 21.15

DAGENS WILD CHILD: Madeline's Madeline


Dans og performance blandes i denne eksperimenterende film, som ikke ligner andet på den amerikanske indie-himmel. Med en hovedrolleindehaver, som Soundvenue har kaldt et ”afsindigt debuttalent”, handler filmen om, hvordan Madelines psykiske problemer bliver dramatiseret og overtaget af hendes teaterlærer.
Cinemateket kl. 16.30

DAGENS DESERTØR: Kaptajnen


En deserteret tysk soldat er faldet over en efterladt kaptajnuniform. Bevidst om, at det er hans bedste chance for overlevelse, tager han identiteten på sig, og inden længe udfylder han rollen med uhyggelig overbevisning. Filmen minder os om, at ondskaben først og fremmest findes i de roller et totalitært system skaber – roller, der under særlige forhold i princippet kan udfyldes af os alle.
Empire kl. 19.30.

DAGENS DANSKE: Christian IV - Den sidste rejse


En kammerspils-roadmovie i hestekaret – med Danmarks nok mest kendte konge i hovedrollen. Kasper Kalles biopic ’Christian IV – Den sidste rejse’ om den døende konges sidste køretur formår med filmisk opfindsomhed og fremragende skuespilpræstationer at være et dybt originalt take på det historiske drama, der kaster et skarpt blik på ægteskabets op- og nedture.
Empire kl. 17.30

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.