cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Guide til dag 3: OL i Rio, Belgisk Dag, animation og besøg fra nord og syd

29
29
/
09
09
2018
2018
Væk med hverdagsblues! Det er weekend, og der er masser af festlige indslag i dagens program: belgiske fristelser, OL i Rio, ekspressionistiske tegnestreger og instruktørbesøg fra nord og syd. Her er dagens tip:

A Day of Animation

Nogen gange er den eneste løsning at gå animationens vej, og heldigvis kan dagens animerede filmoplevelser det hele.

Start dagen ud med Mamoru Hosodas forrygende familiefortælling ‘Mirai’, der tager os på en forskruet odyssé, hvor en families fortid, fremtid og generationsskifte byttes helt om. Der er også billedsmukke ‘Funan’, der fuldt fortjent vandt hovedprisen ved animationfilmfestivalen i Annecy i år: en stærk skildring af Pol Pots kommunistiske styre og folkefordrivelse. Slut dagen af med et udsædvanligt action-togt og tour de force i kunstverdenen i 'Ruben Brandt, Collector’.

Mirai: Grand, 14.15
Funan: Cinemateket, 14.15
Ruben Brandt, Collector: Vester Vov Vov, 19.00.

DAGENS WILD CHILD: Sultry

Der er ingen film på årets PIX, der formår at forene vidt forskellige genrer bedre end ’Sultry’. Udgangspunktet er socialrealistisk, da OL-forberedelserne i Rio tvinger folk til at gå fra hus og hjem, men da advokaten Ana får en mystisk hudsygdom eskalerer fortællingen ud af en vild og fuldstændig uforudsigelig tangent.

Gloria kl. 17. Vær der. Læs mere.

FAMILY SECRETS: Daughter of Mine

Moderskab og kvindefrigørelse sættes på spidsen i dette rørende familiedrama af PIX-darling Laura Bispuri ('Sworn Virgin' PIX'15).
Gudeskønne Alba Rohrwacher spiller den frie og løsslupne Angelica, der pludselig får stærke følelser for den datter, hun gav fra sig ved fødslen. Problemet er bare, at datteren har det på samme måde.

Cinemateket kl. 21.15. Læs mere.

IN TOWN: Instruktører fra nord og syd

I dag kan du møde to instruktører fra hver sin del af verden.
Mød islandske Ísold Uggadóttir - kvinden bag det Sundance-vindende flygtningedrama ’And Breathe Normally’ kl. 17.30 i Empire.

Horror-fans kan tage forbi CinemaxX kl. 19.00 og hilse på sydkoreanske Bum-Shik Jung, hvis found footage-gyser ’Gonjiam: Haunted Asylum’ har taget hjemlandet med storm.

NATIONALE DAGE: Belgisk Dag

Kan man lide Troubadour‑øl er man godt på vej! Vi blænder op for belgisk film i dag i Cinemateket.
Kl. 16.15 står den på ’Keep Going’ og instruktørbesøg, når Joachim Lafosse singer forbi til en Q&A.
Kl. 18.45 tager den hjertevarme ’Our Struggles’ over, og mellem visningerne byder Den Belgiske Ambassade på nederlandske snacks og special-øl. Læs mere.

Heerlijk!

DAGENS DANSKE: Journal 64 + Q&A

Tre mumificerede lig dukker op bag en skillevæg i en københavnsk lejlighed, og Carl Mørck og hans trofaste makker Assad sættes på sagen! 'Journal 64' er en enestående dyster og højintens thriller, og instruktør Christoffer Boe kommer selv og præsenterer. 'Journal 64' vises med engelske undertekster. Dagmar kl. 14.15. Læs mere.

Blockbuster tog en snak med Christoffer Boe til åbningsgallen. Se det her.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.