Philippe Lesage, der har undervist på filmhøjskolen i Ebeltoft, fik sit gennembrud med den stærkt roste 'The Demons' og brillierede på PIX'16 med sin kærlighedserklæring til København, 'Copenhague: A Love Story'.
Nu er han tilbage i København og på CPH PIX med sin nye coming-of-age-fortælling 'Genesis', hvori han demonstrerer et Niels Malmros-lignende flair for at skildre unge menneskers liv og komplicerede sind. Mød Philippe Lesage til visningen i aften kl. 21.30 i Grand og i morgen kl. 18.15 i Cinemateket.
Find billet her.
Da enkekvinden Wang Erhao stemples som landsbyheks, tager hun det ikke så tungt. Hun tager tværtimod shamanrollen til sig - og så begynder magien at spire! Kulsort feministisk satire forenes med kinesisk mysticisme i Cai Chengjies visuelt enestående vinderfilm fra Rotterdam Filmfestival.
Cinemateket kl. 19.00
Scor lidt point på karmakontoen og invitér din gamle papa en tur i biografen, når vi viser to skønne film med stærke faderfigurer. I ‘Jimmie’ sendes far og søn på flugt fra et krigsplaget Sverige i Jesper Ganslandts omvendte flygtningefortælling, mens ‘Dear Son’ skildrer en mand på jagt efter sin radikaliserede dreng i Syrien.
'Jimmie' i Grand, 'Dear Son' i Gloria
- begge vises kl. 17.00
Se en række ultra-sjældne propagandafilm fra Vietnamkrigen – fra både USA og Nordvietnam – introduceret kyndigt af Danmarks Mr. USA, Niels Bjerre-Poulsen.
Filmene er brutale, informative og til tider utilsigtet poetiske, og fokuserer på alt fra amerikanske piloter i fangenskab til vietnamesiske kvinder på frontlinjen - og bliver vist på knitrende 16 og 35 mm.
Husets Biograf kl. 19.00
En banal affære eskalerer til en storpolitisk konflikt. Saleem og Sarah mødes et par gange om ugen og knalder i hans varevogn. Det var bedre, hvis de lod være. Ikke kun fordi de begge er gift, men Saleem er palæstinenser og Sarah er israeler, og i et delt Jerusalem rager den slags langt ud over privatsfæren. Dramaet er stort, men bliver aldrig overgjort i denne publikumsvinder fra årets filmfestival i Rotterdam.
Dagmar kl. 16:30
Med alt det, der foregår i USA i øjeblikket, er det ikke underligt, at flere film i årets program sætter spørgsmålstegn ved landets fundamentale værdier. Én af dem, der gør det skarpest, er ’Land’.
Filmen er fyldt med smukke, støvede billeder og handler om fortvivlelse, opsparede frustrationer og sårede sjæle hos en familie i et indianerreservat.
Dagmar kl. 21:30
”(…) en svimlende fascinerende filmoplevelse, der gør sig særligt bemærket ved sin opdagelse
af et helt igennem forrygende nyt skuespiltalent: Helena Howard”, skrev Soundvenue og kvitterede med 5 stjerner til Josephine Deckers eksperimenterende film om den psykisk ustabile pige Madeline, der bliver stjernen i et teaterstykke – om hende selv!
Dagmar kl. 19.00
Instruktør af "Take Me Somewhere Nice."
Ena Sendijarevica spillefilmdebut "Take Me Somewhere Nice” er historien om en hollandsk-bosnisk pige, der rejser tilbage til sine rødder for at besøge sin syge far og finde sig selv.
Gå ikke glip af “Take Me Somewhere Nice" på WEEKEND:
15. Nov kl. 19 i Cinemateket
Billetter
17. Nov kl. 15 i Empire Bio
Billetter