cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Karpe og PIX præsenterer: Koncertfilm med efterfest

24
3
/
08
09
2018
2018
CPH PIX og Karpe præsenterer filmen 'The Monkey and The Mouth' i Empire Bio og er værter for et brag af en efterfest på Rust bagefter, hvor den norske producerduo Loveless vender plader.

Hvad Nik & Jay er for de danske forstæder, er Karpe for hele Norge - og lidt til!

Den norske rapduo Karpe Diem (nu Karpe) er et fænomen, der sidste år spillede tre totalt udsolgte koncerter i Oslo Spektrum for 30.000 publikummer - bevæbnet med et arsenal af ørehængere, politisk skarphed, afvæbnende selvironi, et hav af oppustelige lyserøde grise og en hær af kameraer, der fangede det hele! 

Nu foldes hele herligheden ud på lærredet i en koncertfilm af format, som forener live-numrene med en fiktionshistorie, der helt sort og surrealistisk trækker os gennem Karpes historie. Balancerende, som bandet selv, mellem genialitet og galskab, med skarpe beats og med fuld smæk på underholdningen! 

CPH PIX og Karpe præsenterer filmen 'The Monkey and The Mouth'. Karpe kommer selv til visningen den 28. september i Empire Bio og er værter for et brag af en efterfest på Rust bagefter, hvor den norske producerduo Loveless vender plader. 

'The Monkey and The Mouth'
+ afterparty med Loveless (NO)


28. september kl. 22.00 i Empire Bio
Efterfest kl. 00.00 på Rust
Billet: 130kr.

Billetten giver adgang til både filmvisning og efterfest. Separat billet kun til efterfesten kan købes i døren på Rust

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.