cph pix
27.09—10.10 2018
buster filmfestival
2

Og de nominerede til New Talent Grand PIX er…

03
6
/
09
09
2018
2018
Traditionen tro hylder CPH PIX nye debuterende instruktører med prisen ‘New Talent Grand PIX’. I år består puljen af 11 lysende talenter, heraf fem kvinder og seks mænd. De nominerede er:

Hvert år uddeler CPH PIX prisen ‘New Talent Grand PIX’, der er helliget årets bedste debutanter fra hele verden. De 11 nominerede filmskabere har trods en ung alder allerede formået at debutere med spillefilm, der både udfordrer, underholder, fascinerer og imponerer.

De nominerede til New Talent Grand PIX 2018 er:

Antoine Russbach fra Schweiz, ‘Those Who Work’

Those Who Work

Frank kan ikke finde lykke uden at arbejde, da han bliver fyret fra det shippingfirma, hvor han de sidste 20 år har dedikeret al sin tid. Med en knivskarp naturalisme tegner Antoine Russbach et lavmælt, komplekst karakterportræt af det arbejdende menneske, som samtidig balancerer fornemt uden om arketypens klichéer.

Visninger:
2. oktober kl. 19.00 i Gloria. Billetter købes her.
5. oktober kl. 16.30 i Cinemateket. Billetter købes her.

Damiano D'Innocenzo & Fabio D'Innocenzo fra Italien, ‘Boys Cry’

Boys Cry

De selvlærte instruktører og tvillingebrødre Damiano og Fabio D'Innocenzo har deres helt egen rå sensibilitet for det nære drama. ‘Boys Cry’ følger Mirko og Manolo, der efter et tilfældigt mord indlemmes i den lokale mafia. En fandenivoldsk debut, der borer dybt ned i Italiens underverden og dens effekt på samfundet.

Visninger:
30. september kl. 19.00 i Grand. Billetter købes her.
9. oktober kl. 21.30 i Cinemateket. Billetter købes her.
6. oktober kl. 19.00 i Gloria. Billetter købes her.

Eva Trobisch fra Tyskland, ‘All Good’

All Good

Eva Trobisch instruerer med imponerende naturalisme og en stærk, selvstændig stemme. ‘All Good’ følger Janne, der bliver voldtaget af en bekendt til en skole-reunion. Hun prøver at bagatellisere og tie overgrebet ihjel, men stilheden får store konsekvenser.

Visninger
1. oktober kl. 19.45 i Cinemateket. Billetter købes her.
6. oktober kl. 12.00 i Grand. Billetter købes her.
9. oktober kl. 19.00 i Cinemateket. Billetter købes her.

Isabella Eklöf fra Sverige, ‘Holiday'

Holiday

Unge Sascha tager på ferie med sin ældre narkobaron-kæreste og hans taberslæng ved den tyrkiske riviera, men det syder af vold og kontrol under strandens parasoller i Isabella Eklöfs rå, provokerende drama, hvor der er sex, drugs og kulørte drinks i swimmingpoolen, men alt er råddent under overfladen. Isabella Eklöf er nomineret til både New Talent Grand PIX og Politikens Talentpris for ‘Holiday’.

Visninger:
29. september kl. 20.00 i Empire. Billetter købes her.
6. oktober kl. 17.30 i Empire. Billetter købes her.

Jeremiah Zagar fra USA, ‘We the Animals’

We The Animals

'We the Animals' følger Jonah, der vokser op i en arbejderklassefamilie med to brødre og forældre, der skifter mellem at elske og slås. Jonah forsvinder ind under sengen med sine tegninger, der bliver til storslåede animationer i en film om alle de følelser, eventyr og knubs, der former et lille menneske.

Visninger:
29. september kl. 16.30 i Cinemateket. Billetter købes her.
2. oktober kl. 21.15 i Gloria. Billetter købes her.
9. oktober kl. 22.15 i Empire. Billetter købes her.

Lukas Dhont fra Belgien, ‘Girl’

Girl

Lara er født i en drengs krop, drømmer om at blive ballerina og er startet i hormonbehandling. Hun støttes af sin far, læger og psykologer, men er utålmodig efter at se forandringer. Kun 27-årige Lukas Dhont har begået en knugende film om eksistentiel frustration og store ambitioner.

Visninger:
29. september kl. 12.30 i Empire. Billetter købes her.
3. oktober kl. 19.00 i Grand. Billetter købes her.

Marysia Nikitiuk fra Ukraine, ‘When the Trees Fall’

When the Trees Fall

Post-sovjetiske boligblokke har sjældent set så magiske ud, som de gør i Marysia Nikitiuks ‘When the Trees Fall’. Larysa drømmer om at bryde det faste mønster for familiens kvinder og forlade landsbyen, men kæresten spolerer hendes flugtforsøg. Magisk realisme blandes med action og arthouse i denne fortælling om fire generationer af kvinder, som accepterer eller drømmer sig væk fra deres skæbne.

Visninger:
1. oktober kl. 21.45 i Cinemateket. Billetter købes her.
4. oktober kl. 19.00 i Gloria. Billetter købes her.

Rasmus Kloster Bro fra Danmark, ‘Cutterhead’

Cutterhead

Rasmus Kloster Bro leverer en åndeløst spændende og klaustrofobisk oplevelse med ‘Cutterhead’. PR-medarbejderen Rie researcher til en artikel om Københavns metrobyggeri, men netop som hun får vist borehovedet på den store gravemaskine, sker en ulykke, og hun fanges i en luftsluse sammen med kroatiske Ivo og Bharan fra Eritrea. Rasmus Kloster Bro er nomineret til både New Talent Grand PIX og Politikens Talentpris for ‘Cutterhead’.

Visninger:
28. september kl. 19.20 i Empire. Billetter købes her.
3. oktober kl. 20.00 i Empire. Billetter købes her.

Tuva Novotny fra Sverige, ‘Blind Spot’

Blind Spot

Hvor godt kender vi dem, vi elsker? Det er spørgsmålet i Tuva Novotnys usædvanligt modige og selvsikre instruktørdebut, der i et one-take følger en teenagepige og hendes forældre i løbet af halvanden time. ‘Blind Spot’ er et intenst og rystende familiedrama, der er shortlistet som Norges Oscar-kandidat.

Visninger:
3. oktober kl. 21.30 i Grand. Billetter købes her.
8. oktober kl. 19.00 i Gloria. Billetter købes her.

Zsófia Szilágyi fra Ungarn, ‘One Day’

One Day

’One Day’ følger Anna - en mor til tre, der kæmper for at holde hovedet oven vande i en hverdag med skrigende børn, glemte gymnastiktasker og en utro ægtemand. Filmen er et forfriskende usentimentalt men overvældende sympatisk portræt af en hverdag, som sjældent vises på det store lærred.

Visninger:
1. oktober kl. 16.30 i Cinemateket. Billetter købes her.
5. oktober kl. 21.15 i Gloria. Billetter købes her.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.