cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Niko Grünfeld anbefaler

19
23
/
09
09
2018
2018
Årets festivalprogram er stort, rigtig stort. Og ved du heller ikke lige hvor, du skal starte, er der hjælp at hente. Vi har inviteret en håndfuld danske kulturpersonligheder til at give deres bud på tre film, du ikke må gå glip af på årets festival. Københavns Kultur- og Fritidsborgmester, Niko Grünfeld, guider her til tre stærke film om samfundsaktuelle og normudfordrende emner.

Girl

Instr. Lukas Dhont

"Jeg glæder mig til at se filmen, fordi den sætter fokus på køn, identitet og ligestilling, og jeg synes den udfordrer de samfundsnormer, vi har i verden. Jeg er i hvert fald selv optaget af, at de normativer, vi har omkring ligestilling, køn og familier er i opbrud i disse dage, og at der er mange forskellige livsverdener derude. Og så rammer filmen ind i en debat, som i høj grad også er i fokus i København lige nu."

Læs mere om 'Girl'.

Jimmie

Instr. Jesper Ganslandt

"Jimmie er en film om en dreng og sin far, der flygter fra Sverige ned igennem Europa og møder alle de udfordringer, man oplever som flygtning. Den vender tingene på hovedet, og jeg synes, at den er dybt interessant."

Læs mere om 'Jimmie'.

Too Late to Die Young

Instr. Dominga Sotomayor

"Filmen skildrer et lille lukket samfund i Andesbjergene, som har sin egen utopiske forestilling om, hvordan verden skal se ud. Men stille og rolig opdager man, at der er en helt anden verden, som også spiller sig ud. Det synes jeg er meget interessant og tankevækkende."

Læs mere om 'Too Late to Die Young'.


Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.