buster filmfestival
cph pix
27.09—10.10 2018
2

Skoleprogrammet er klar!

08
/
06
2018
Langt om længe kan vi præsentere BUSTERs komplette skoleprogram! Igen i år har vi samlet en række vedkommende, sjove og ikke mindst lærerige film og kortfilm specifikt målrettet til grundskolens tre trin: indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Filmene taler i børnenes sprog og øjenhøjde, men er modige og tør udfordre normerne. På den måde håber vi, at programmet vil sætte rammerne for nye, øjenåbnende og lærerige filmoplevelser, der skaber frugtbare dialoger i klasselokalerne.

Til mange af filmvisningerne knytter vi vores populære koncept ’Mere end film’, der understøtter filmene i form af undervisningsmaterialer eller perspektiverende oplæg og dialoger om temaer, der er i spil. Kig særligt efter felterne ’Mere end film’ og ’Undervisningsmaterialer’ i programmet.    

Se hele programmet online her.

Og bare rolig... I bliver ikke snydt for den trykte programavis. Vi leverer igen programavisen ud på alle skoler i Region Hovedtaden lige efter sommerferien, så husk at holde udkig efter den!

Udover filmvisningerne tilbyder BUSTER også workshopforløb. I samarbejde med dygtige mediefolk har vi igen i år et varieret udvalg af workshops, hvor vi lægger vægt på, at dine elever får mulighed for at udtrykke sig kreativt, samtidig med de opnår et højt fagligt udbytte. På vores workshop kan I blandt andet prøve kræfter med forskellige animationsteknikker, lave reklamefilm, arbejde som lyddesignere eller lære at producere podcasts.

Billetsalget starter mandag den 18. juni

Fra mandag den 18. juni er det muligt at købe billetter til alle BUSTERs filmvisninger og aktiviteter.Prisen er i år 17 kr. pr. billet for filmvisninger og 600 kr. for et workshopforløb for hele klassen (OBS: enkelte workshops har en anden pris).

Billetsalget foregår online via BUSTERs eget billetsalgssystem og du kan igen i år betale dine billetter med enten din skoles EAN-nummer eller betalingskort.

Betaling med EAN-nummer koster 50 kr. i administrationsgebyr og kan ske til og med d. 19. september, herefter modtages kun betalingskort.  

Vild med BUSTER?

Tilmeld dig BUSTERs lærernetværk og vær opdateret før alle andre!

Vi sender dig løbende nyhedsmails med info om festivalen, film og undervisningsmaterialer, og du får besked som en af de første, når der er nye tilføjelser eller ændringer til programmet. Desuden får du op til to årlige invitationer til at deltage i særlige netværksarrangementer.

Tilmeld dig her

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.