cph pix
14.—17. november 2019
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Slutspurten er i gang på årets CPH PIX...

14
14
.
Nov
11
2021
2021
Det lakker mod enden for årets WEEKEND-festival, men fortvivl ikke - vi har heldigvis et par ekstravisninger i ærmet og selvfølgelig et tætpakket program til din søndag, så du stadig kan nå at være med til filmfesten.

Søndagens program byder blandt andet på et helt særligt indblik i børnenes verden, uforglemmelige stjernepræstationer og internationale instruktørmøder med talenter, som er med til at sætte dagsorden for fremtidens film.

Læs med, når vi guider til søndagens højdepunkter - eller få det fulde overblik over alle dagens oplevelser lige her!

Du skal være lavet af sten for ikke at blive revet med af ’Playground’, der har sidste visning i Dagmar.

Instruktørmøder, narkokarteller og surrealistiske fortællinger

Tør du tage med på WEEKEND med den tyske thriller ‘Human Factors’? Det vil løbe dig koldt ned ad ryggen, når du følger en moderne familie, som hjemsøges af ukendte kræfter. Her kan du også møde instruktør og producent til en Q&A, når vi viser filmen for sidste gang i Grand Teatret kl. 14.00.

Eller tag over Atlanten og følg en mexicansk husmor infiltrere sig i narkokartellernes underverden for at finde sin datter i ‘La Civil’. Den intense slowburn-thriller kan ses i Dagmar kl. 18.30, hvor du også får mulighed for at møde instruktøren til en Q&A.

Du kan også nå at opleve det hjerteskærende, belgiske skolegårdsdrama ‘Playground’, der følger 7-årige Noras brave kamp for at redde sin lidt ældre bror fra den mobning, han selv har været med til at starte. Filmen udspiller sig - bogstavelig talt – i børnehøjde, så du får mulighed for at se verden gennem et barns følsomme øjne. Lad dig rive med kl. 16.40 i Dagmar.

Grib også chancen for at se Abel Ferraras nyeste eksperimenterende fiktionsfilm ‘Zeros and Ones’, der vandt instruktørprisen ved Locarno Film Festival. Her spiller Ethan Hawke rollen som den amerikanske soldat JJ, der bevæger sig rundt i en natteverden præget af frygt og paranoia. Se den apokalyptiske noirfilm for første gang kl. 17.00 i Cinemateket.

Er du i Aarhus, må du ikke misse muligheden for at opleve den danske surrealistiske komedie ‘Den Næstsidste’, der skildrer en vandaflæser, som bliver fanget i et kafkask spind af absurditeter. Se med, når vi viser den for sidste gang i Øst for Paradis kl. 18.30.

Se den apokalyptiske noir 'Zeros and Ones' med Ethan Hawke i hovedrollen kl. 17.00 i Cinemateket.

WEEKEND forlænges!

Selvom festivalen på papiret skulle slutter i dag, så har vi heldigvis tilføjet de to mest hypede Cannes-film til årets WEEKEND-program, nemlig ‘The Souvenir II’ og ‘Kupé Nummer Seks’, som kan opleves i Cinemateket i morgen og på tirsdag.

Derudover byder vi på en række ekstravisninger af nogle af de store og mest populære filmtitler fra årets program. 

Skynd dig at få fat i billetter til ekstravisningerne på cphpix.dk.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.