cph pix
27.09—10.10 2018
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

Vi guider: sidste weekend på BUSTER!

20
4
/
09
10
2018
2018
Kom og oplev en weekend spækket med sjov, ballade og masser af brandgode film! Vi besøger Plys og hans venner i Hundredemeterskoven, møder anderledes superhelte og får mulighed for at lave vores egne, kommer på eventyr med Jim Knap - og så kan man opleve en vaskeægte pølseelg!

Kom til gallafest i Hundredemeterskoven

Vær blandt de allerførste i Danmark til at opleve Disneys nye film om den berømte plysbjørn og alle de andre tøjdyr, når vi inviterer til festlig forpremiere på 'Jakob og Peter Plys'! Drengen Jakob er blevet voksen og mismodig. Derfor må Peter Plys og de andre venner fra Hundredemeterskoven drage ud i verden for at hjælpe Jakob med at huske den kærlige og legesyge dreng, han stadig har indeni. Alle indtægter fra filmen går ubeskåret til Red Barnets velgørenhedsarbejde for børn verden over!

Red Barnet Galla: Jakob og Peter Plys
Lør. 6/10 kl. 10.00-12.04
Nordisk Film Palads
Alder: Alle
Pris: 60 kr. (går ubeskåret til Red Barnet)

Seje marsvin og sure sild

Den står både på forurenede sild og marsvin med superkræfter i denne gakkede film om pigen Emilia, der egentlig helst bare vil være som de andre, koste hvad det vil.

Men når man pludselig bliver til en superhelt (selv én med pels og gnavertænder!), følger der også et stort ansvar med - især når miljøet er i fare, og de sure sild i fjorden ter sig tosset!

Supermarsvin
Lør. 6/10 kl. 10.00-11.25
Nordisk Film Palads
Alder: 6 år+
Pris: 17 kr.

Anderledes superhelt

Du kan også se filmen ‘Heksejægerne’ om den 10-årige dreng Jovan. Han er spastiker og bliver drillet i skolen, derfor flygter han ind i sin egen fantasiverden. Men da han bliver venner med den nye pige i klassen, starter et eventyr, som kræver sammenhold og mod til at stå fast ved den, han er. Efter filmen kan du indløse billetten og få rabat på NFB Lyngbys VR-lounge, hvor du kan prøve kræfter med fantastiske virtual reality universer.

Heksejægerne
Lør. 6/10 kl. 10.00-11.30
Nordisk Film Lyngby
Alder: 8 år+
Pris: 17 kr.

Tag med på Jim Knaps eventyr

Er du og din familie vilde med farverige fantasy-film? Så skal I tage ind og se ‘Jim Knap og Lukas Lokomotivfører’ på lørdag!
Filmen er den første live-action filmatisering af Michael Endes berømte børnebøger, og det bliver både forrygende og fjollet, når vi tager med makkerparret til mystiske universer.

Jim Knap og Lukas Lokomotivfører
Lør. 6/10 kl. 10.00-11.45
Nordisk Film Palads
Alder: 7 år+
Pris: 17 kr.

En fremmed er en ven, vi ikke har mødt

Det er ikke altid let at være den store, tapre pige, når ens forældre er optaget af travlhed og egne problemer. Da 11-årige Silvias forældre endnu engang aflyser en tur til Rom, hopper hun selv på toget, og her møder hun roma-pigen Emina, som viser hende et anderledes liv. Et eventyr om at finde sig selv og nye venner, hvor man mindst venter det.

Silvia & Emina
Lør. 6/10 kl. 10.30-11.50
Nordisk Film Falkoner
Alder: 10 år+
Pris: 17 kr.

Farverige universer på KU.BE

De helt små kan komme i Børnebiffen og møde både en Pølseelg, en talende meteor og en dansende Zebra når vi viser kortfilmpakken ‘Farverige bekendtskaber’! Tag hele familien med til KU.BE, og få en underholdende formiddag.

Der vil være mulighed for at snakke med filmenes instruktører bagefter.

Farverige bekendtskaber + instruktørbesøg
Lør. 6/10 kl. 10.30 - 11.30
KU.BE
Alder: for alle
Pris: 17 kr.

Lav din egen superhelt!

Har du lyst til at lave din helt egen superheltefilm? Nu er chancen her!
Kom og lav din egen stopmotion film om fantastiske superhelte og stygge superskurke.

Med simple materialer som tegninger, modellervoks og fjer bygger vi figurer og kulisser, som vi vækker til live med animationsteknikken stop motion.

Stop motion: Animation og superhelte
Lør. 6/10 kl. 10.30 - 12.30
Lør 6/10 kl. 12.45 - 14.30
KU.BE
Alder: 7 år+
Pris: 40 kr.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.