cph pix
14.—17. november 2019
KontaktBranchePresseEnglishbuster filmfestival
2

VR-værket ‘Nattens ende’ vinder årets store filmpris på CPH PIX

13
14
.
Nov
11
2021
2021
Juryen på CPH PIX WEEKEND har voteret og udvalgt vinderen af festivalens The Crystal Ball-konkurrence for bedste internationale debutfilm. Prisen går til ‘Nattens ende’ af David Adler, der modtager 5000 euro og et unikt kunstværk af Christina Bredahl Duelund.

Juryen, der består af filminstruktør Jesper Dalgaard (‘Kandis for livet’), filmkritiker Freja Dam og filmproducent Katrin Pors (Snowglobe) udtaler følgende om valget af ‘Nattens ende’ som vinder af The Crystal Ball:

“Vinderen af The Crystal Ball går til VR-værket ‘Nattens ende’ af David Adler og Makropol, fordi det først og fremmest er en film, der er kunstnerisk radikal og udfordrer filmmediets konventioner. Ikke bare teknologisk, men i endnu højeregrad i tilgangen til fortælling, form og visualitet bryder den alle forventninger. Vi er fastholdt fra start til slut i en 50 minutters one-take monolog af Jens Jørn Spottag, der bliver til en rørende erindringsrejse igennem 2. verdenskrig, som vi aldrig har set det før. David Adler og hans hold forfalder ikke til gimmicks, men udnytter VR-mediets muligheder og begrænsninger til at skabe en original virkelighed med ansigter i opløsning. Som film er ‘Nattens ende’ et gennemført værk, der viser vejen og mulighederne for filmkunstens fremtid.”

 

The Crystal Ball-skulpturen er speciallavet af Christina Bredahl Duelund. Foto: Yann Houlberg Andersen

VR-værk vinder for første gang

Med prisen følger 5000 euro og CPH PIX’ The Crystal Ball-skulptur, der er designet og lavet af kunstner Christina Brehdahl Duelund. Det er første gang, at et VR-værk vinderhovedprisen på CPH PIX.

 

David Adler, instruktør af ‘Nattens ende’, siger:

“At blive udtaget til hovedprisen på en filmfestival var allerede overvældende. Jeg havde aldrig turdet håbe på at vinde. Den åbenhed som filmen er blevet mødt med af festivalen, juryen og publikum, er jeg meget taknemmelig for. Det her er et kæmpe skridt for fremtidens medier. Den digitale fortælling skal have narrativet og mennesket i centrum, hvis den for alvor skal omfavnes. Jeg håber, at den opmærksomhed som filmen får nu, vil gøre det lettere for VR at mødepublikum i fremtiden.”

 

'Nattens ende' blev vist i Grand Teatret for et biografpublikum. Foto: Yann Houlberg Andersen

Om Nattens ende

I ‘Nattens ende’ træder du ombord i en jolle, der fører dig på en erindringsrejse som ingen anden. En både innovativ og hjemsøgende virtual reality-film venter. Vi begynder i mørke.Stilhed. Med os i jollen er vores fortæller (Jens Jørn Spottag), som modfaldentfærger os ind i sine minder fra 2. verdenskrig. Ruinøse bybilleder driverforbi, idet en flugtfortælling udfolder sig. Med sans for VR-teknologiensfilmiske potentiale spejler instruktør David Adler og produktionsselskabet Makropol hukommelsens porøsitet med en glitchy æstetik, der efterlader billederne i et digitalt morads.
Læs om filmen her.

 

Alle filmens visninger af ‘Nattens ende’ under CPH PIX er allerede udsolgte, men det vil være muligt at opleve værket igen i det nye år.

 

Du er inviteret til reception i aften d. 13. november i Cinematekets Asta Bar. Foto: Yann Houlberg Andersen

Kom til fejring og gratis drinks

Lørdag aften kl. 21-23 holder CPH PIX en åben reception i Cinematekets Asta Bar, hvor der serveresgratis drinks, og vinderfilmen fejres – og du er inviteret! Læs mere om begivenheden og tilmeld dig på Facebook her.

Årets WEEKEND-festival er desuden blevet forlænget med en række ekstravisninger i Cinemateket i starten af næste uge. Og som en bonus er to hypede film fra årets Cannes Festivalblevet tilføjet til programmet. Læs mere her.

Se mere

Få festival i din inbox!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du aldrig går glip af de seneste nyheder fra PIX.