Blokhavn
Gigis
No items found.

Mød Gigis i samtale med Ghetto Fitness

Spænd dine sneakers og husk at strække ud, når MJ og Kian fra podcasten ‘Ghetto Fitness’ svinger forbi Grand Teatret efter filmen. Her hiver de drengene fra Gigis med på scenen til en snak om, hvordan holdet vakte ‘Blokhavn’s spraglede kvarter til live og ikke mindst, hvad de har taget med fra deres egen opvækst i det urbane miljø.
11
.
12
.
20
21:15
Billetter
Udsolgt
År

2020

Titel

Blokhavn

original titel

Længde

76 min

Sprog

Dansk

Undertekster

Ingen

Land(E)

Danmark

Medvirkende

Producere

Ulaa Salim, Daniel Mühlendorph

manuskript

Troels Unneland, Sorena Sanjari

Distribution

Nordisk Film Distribution

Fotograf

Gigis slipper al deres flabede energi løs på det store lærred med en udknaldet tegnefilm om Ali og vennerne, som får hele nabolaget på nakken, da de forsøger at redde deres skole.

Oralé! Mød Ali, en vaskeægte ghettodreng, der sammen med sine fem bedste shababs driver den af i 8.x på Blokhavn Skole. De laver helst så lidt som muligt, så da klassen får at vide, at skolen skal lukkes, er drengene ovenud lykkelige. Lige indtil det går op for Ali, at lukningen vil adskille ham fra både sine venner og den smukke Yasmina, og så må holdet iværksætte en storstilet aktion for at redde skolen. Satiregruppen Gigis har taget springet fra YouTube-sketches til spillefilm og disker op med en vild og anarkistisk animationsfilm om livet på blokken. Spækket med grovkornede jokes, veloplagte karikaturer og en uforbeholden kærlighed til gadens brogede persongalleri. For Gigis kender miljøet og med ‘Blokhavn’ giver de et lunt og afvæbnende kig ind bag boligblokkens omstridte betonmure.

Instruktør

Gigis

Satiregruppen og kunstnerkollektivet Gigis har eksisteret siden 2016, og består af de fem venner Sorena Sanjari, Troels Unneland, Adrian Hosseinpour, Malthe Emil Kibsgaard og Daniel Sanjari. Gigis slog igennem med deres humoristiske YouTube-animerede videoer, som har fået millioner af visninger, og skaffet gruppen knap 70.000 abonnenter og ikke mindst stor offentlig opmærksomhed. Gigis har tidligere stået i spidsen for P3-programmet ‘Gigis Ravdio’. Animationsfilmen ‘Blokhavn’ (2020) er gruppens spillefilmdebut.

Læs interview med instruktøren
No items found.