buster
23.09—06.10 2019
Englishcph pix
Sommerdagene er lange og nætterne blå i Anna Sofie Hartmanns umiddelbart enkle, men både smukke og komplekse film om en stille romance mellem en kvindelig antropolog og en ung polsk arbejder i det sydlige Udkantsdanmark. By og land, fortid og fremtid, tradition og forandring: den her giraf er et sjældent syn i dansk film.
11
.
Nov
19:30
Billetter
Udsolgt
14
.
Nov
19:15
Billetter
Udsolgt

Mød Steffen Jensen

Steffen Jensen har siden 1988 været ansat på TV 2 som Mellemøstkorrespondent, hvor han har rapporteret fra verdens brændpunkter. For to år siden flyttede han tilbage til Danmark og bosatte sig på Langeland. Han er netop aktuel med fotoudstillingen 'Hjemkomst', der portrætterer hans to hjem: Udkantsdanmark og Mellemøsten. 

Mød Steffen Jensen i en samtale med Anna Sofie Hartmann om livet i Udkantsdanmark - langt fra bomber, krig og terror, efter visningen af 'Giraffe'.

År

2019

Titel

Giraffe

original titel

Længde

88 min

Sprog

Engelsk, dansk, tysk, polsk

Undertekster

Engelsk

Land(E)

Tyskland, Danmark

Medvirkende

Lisa Loven Kongsli, Jakub Gierszal, Maren Eggert

Producere

Maren Ade, Jonas Dornbach, Janine Jackowski

manuskript

Anna Sofie Hartmann

Distribution

Profile Pictures

Fotograf

Jenny Lou Ziegel

Hvert eneste billede i Anna Sofie Hartmanns nye film er komponeret med blik for betydningen i detaljen. Og det er netop dem - detaljerne og de skjulte fortællinger - som antropologen Dora (Lisa Loven Kongsli, 'Force Majeure') ankommer til Lolland for at dokumentere, før det er for sent. Her er man nemlig i gang med forarbejdet til den tunnel, der om 10 år skal forbinde Danmark og Tyskland på ny, og som allerede er ved at forandre området på den danske side af vandet for altid.

Dora interviewer de lokale, hvis hjem må vige for det enorme byggeprojekt. Hun indsamler data og studerer de oversete historier i gamle dagbøger og forfaldne huse. Hendes opmærksomhed og videnskabelige grundighed spejler Hartmanns egen metode som filmskaber, og inddrager endda én selv i at få øje på de mange parallelle historier, der eksisterer side om side bag den umiddelbare enkelhed i 'Giraffe'. Da hun møder den unge polske arbejder Lucek, får Doras rolle som distanceret observatør imidlertid modspil og en kærlighedsaffære opstår mellem dem, naturligt og med en sagte intensitet. Hun er 14 år ældre end ham, og begge er outsidere i det lille lokalsamfund. Deres tid sammen er fra starten ved at løbe ud.

Selvom amatørskuespillere og professionelle fylder rollerne side om side, er stedet selv en karakter på linie med Dora og Lucek i Hartmanns præcist komponerede og dybt atmosfæriske film, der er optaget i hendes egen hjemegn i den sydligste del af landet. Et område, aviserne kalder for Udkantsdanmark, og som man ellers ikke ser så meget til i dansk film - men 'Giraffe' gør skaden god igen. Hartmann kender lyset og landskaberne. Alle råmaterialerne er lokale i hendes personlige opskrift på en film, hvor billederne spiller en hovedrolle.

Anna Sofie Hartmann er uddannet fra filmskolen i Berlin og har udviklet sin egen stil i forlængelse af den karakteristiske og kontemporære 'Berliner Schule'-realisme, hvor tid og (tom)rum er det grundstof, ud af hvilket et både enigmatisk og vedkommende stykke filmkunst vokser. Hendes debutfilm 'Limbo' etablerede hende som et af de mest lovende talenter blandt danske filmskabere. 'Giraffe' indfrier alle løfterne, og placerer Hartmann som et af samtidens mest kunstnerisk originale navne.

Instruktør

Anna Sofie Hartmann

Anna Sofie Hartmann er født i 1984 og opvokset i Nakskov på Lolland. Efter et år på European Film College i Ebeltoft flyttede hun til Berlin, og startede i 2008 på den tyske filmskole German Film und Television Academy, hvor hun instruerede kortfilmene ‘Little Big Sister’ (2009) og ‘The House in the Lake’ (2010). Hun dimitterede i 2014 med afgangsfilmen ‘Limbo’, der fik verdenspremiere på San Sebastian. ‘Limbo’ blev efterfølgende vist på Rotterdam Film Festival, SXSW og CPH PIX, før den blev nomineret til en European Discovery Award ved European Film Awards i 2015. Hendes anden spillefilm, ‘Giraffe’, som hun selv har skrevet og instrueret, havde premiere på Locarno Film Festival i 2019.

“I see Lolland as a microcosm of the changes and conditions of the post-industrial world: as in many other formerly predominantly rural areas in the Western world, the opportunities for living and working are diminishing, depopulation results and tightly knit communities are dissolving. There is a deep question here: when I can’t stay where I come from, where do I belong? Change itself is inevitable, but I find it extremely fascinating how our increased mobility and communication have reshaped how we relate to community, family and where we live - and how those changes affect our personal relationships.”

No items found.