buster
23.09—06.10 2019
Englishcph pix
Shia LaBoeuf trækker på oplevelser fra sin egen opvækst og karriere i Alma Har’els vilde og intime skildring af en ung skuespiller, der kæmper for at forliges med en traumatisk barndom og en voldelig far - spillet af LaBoeuf selv.
14
.
Nov
21:30
Billetter
Udsolgt
15
.
Nov
20:00
Billetter
Udsolgt
År

2019

Titel

Honey Boy

original titel

Længde

95 min

Sprog

Engelsk

Undertekster

Ingen

Land(E)

USA

Medvirkende

Shia LaBeouf, Lucas Hedges Noah Jupe, FKA twigs

Producere

Brian Kavanaugh-Jones, Daniela Taplin Lundberg, Anita Gou, Christopher Leggett, Alma Har’el

manuskript

Shia LaBeouf

Distribution

Sony / SF Film

Fotograf

Natasha Braier

Shia LaBoeuf voksede op i offentlighedens søgelys. Som 10-årig var han allerede en garvet entertainer, som teenager en berømmet Disney-stjerne, og i 20’erne en af sin generations største skuespillere, hvis repertoire strakte fra ‘Transformers’-sagaen over ‘Indiana Jones’ til von Triers ‘Nymphomania’. 

Men efterhånden begyndte skandalerne bag kameraet at overdøve succesen foran, og LaBoeuf så ud til at skulle lide samme triste skæbne som så mange barnestjerner før ham. Indtil en dom i 2017 beordrede ham på afvænningsklinik, hvor han begyndte at skrive om sin opvækst og i særdeleshed om sit stormfulde forhold til sin far. Resultatet blev manuskriptet til ‘Honey Boy’, en usædvanlig intim skildring af et far-søn-forhold gennemsyret af konkurrence, svigt og ødelæggende kærlighed. Og en film, der i veninden Alma Har’els hånd, er blevet lige dele autobiografi, eksorcisme og elegant historiefortælling. Med Laboeuf i rollen som sin egen far.

Filmen følger to spor. Dels den nogle-og-tyve-årige stjerne Otis (Lucas Hedge), der efter en ulykke under optagelserne af en actionfilm diagnosticeres med PTSD og dømmes til rehab. Og dels hans 12-årige yngre jeg (Noah Jupe), der bor på et nedslidt motel med sin far James (LaBoeuf), en krigsveteran, eks-rodeoklovn og tørlagt alkoholiker, der arbejder som chauffør for sin søn. Det er Otis, der bringer smør til brødet, og selvom James helt tydeligt elsker sin søn, er han også plaget af misforholdet i deres relation, af misundelse og af sine egne urealiserede drømme. Han er en klovn uden scene, hvis bitterhed og voldelige vredesudbrud går ud over Otis, som gør sig hård i sin lille krop og snart ryger flere smøger end sin far. 

LaBoeufs manuskript er fuldt af psykologisk indsigt i Otis, der både som barn og voksen konstant slås med vreden mod sin far, behovet for at tilgive ham og angsten for at blive ham, mens Har’els instruktion fastholder varmen i forholdet og eventyret i deres usædvanlige liv. Med et godt øje for omgivelserne og en visuel stil, der kan minde om Harmony Korine og Sean Baker, løfter hun fortællingen op fra det personlige og gør ‘Honey Boy’ til en film, der også handler om kunst som terapi. 

Og så er hun en glimrende personinstruktør, der får noget nær karrierens bedste fremførelse ud af LaBoeuf som den uforløste James med langt, tjavset hår og sygekassebriller, og af unge Noah Jupe fra ‘The Quiet Room’ som sønnen Otis.

Instruktør

Alma Har’el

Alma Har’el, født 1976 i Tel Aviv, er en film- og musikvideoinstruktør, der har markeret sig som en af de mest genrebrydende filmskabere, vi har i dag. Hun er mest kendt for sine dokumentarer ‘LoveTrue’ og ‘Bombay Beach’, hvor sidstnævnte vandt prisen for bedste dokumentar på Tribeca Filmfestival i 2011 og var nomineret ved den amerikanske prisuddeling for uafhængige film, Independent Spirit Awards. Hendes spillefilmdebut 'Honey Boy', der har manuskript af Shia LaBeouf, havde premiere på Sundance 2019.

“The biggest difference was the scripted nature of some of the scenes and the lack of freedom that narrative work has in comparison to how I roll as a doc filmmaker, which is totally solo and wild. The natural evolution I felt was the evolution of my relationship with Shia and our kinship around our childhoods and art. He challenged me artistically every day, and what kept me going was that we were meant to make this film together and tell our story as children of alcoholics, which is something that is often told from the perspective of addiction. This is more a story about the legacy of addiction and how self-expression can lead to forgiveness and love.”

No items found.