buster
23.09—06.10 2019
Englishcph pix
‘Ingen skal sove’, instrueret af debutanten Christian Andersen og produceret af det unge, århusianske selskab SwulliFilm, er en kontant thriller på en dyb klangbund. En film om overlevelse, både som et urinstinkt i menneskets natur og som en social konvention bygget op om etik, moral og ansvar for fællesskabets bedste. Værdier, der flere steder i vores samfund synes truet.
14
.
Nov
19:00
Billetter
Udsolgt
16
.
Nov
19:15
Billetter
Udsolgt
År

2019

Titel

Ingen skal sove

original titel

Længde

87 min

Sprog

Dansk

Undertekster

Engelsk

Land(E)

Danmark

Medvirkende

Maria Winther Nørgaard, Thomas Biehl, Jakob Schmidt Clausen, Magnus Haugaard Petersen, Louise Bonde & Simon Kongsted

Producere

Hanna Rosland

manuskript

Hanna Rosland, Christian Andersen

Distribution

Fotograf

Emil Borch Larsen

Marie er fanget i et manipulerende forhold med kæresten Jonas. Han har lovet hende, at de skal rejse bort og starte på et nyt liv, men i virkeligheden er de på flugt fra nogle af Jonas mindre fine venner. De ender på en øde-liggende gård, hvor en lille autonom gruppe lever isoleret fra resten af samfundet, uden teknologiske distraktioner og efter helt egne regler og værdier, udstukket af den karismatiske leder Eliot. 

Deres overstrømmende åbenhed vækker i første omgang Maries mistro, men efterhånden betages hun som de andre beboere af Eliots væsen og hans darwinistiske filosofi, der hjælper hende til at gennemskue Jonas og hans svagheder. Men Marie er gået fra asken til ilden, og bag Eliots ord om frihed og selvforsørgelse ligger en endnu strammere kontrol, der kommer til at sættes alles kamp for overlevelse på spil. 

Som flere andre film i årets program - ‘Disco’, ‘Harpiks’, ‘Monos’, ‘Onkel’ - handler ‘Ingen skal sove’ også om den fare, der lurer, når små celler lukker om sig selv. Drømmen om frihed og selvbestemmelse fører til lukkede grænser, angst og egoisme. Der ligger således også i disse film en tro på kollektivet og søgen efter det inkluderende fællesskab. Og det stemmer fint overens med filosofien hos SwulliFilm, der i forbindelse med ‘Ingen skal sove’ har skabt en ny model for bæredygtig kulturskabelse. Tanken er, at involvere flere lokale partnere for derigennem at give værdier tilbage til samfundet allerede under filmens produktion. ‘Ingen skal sove’ er således blevet til i samarbejde med blandt andre Aalborg, Hjørring og Frederikshavn kommuner, EUC Nord, Filmmaskinen i Frederikshavn og en række lokale foreninger.

Instruktør

Christian Andersen

Christian Andersen er født og opvokset i Hirtshals og uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han har instrueret flere kortfilm, men ‘Ingen skal sove’ er hans første spillefilm, der er blevet til med støtte fra Aarhus Filmværksted og produceret af SwulliFilm, som Christian startede i 2015.

“Jeg ønskede med ‘Ingen skal sove’ at lave en film om overlevelse. Overlevelse er det basale humane instinkt, men hvilken rolle spiller humane værdier og fællesskab i overlevelse? Menneskets naturlige trang til at overleve har siden stenalderen udviklet sig til at holde sammen i organiserede samfund, hvor mennesket frivilligt opgiver frihed mod regler for at være stærkere sammen. Hvad sker der når vi opgiver disse regler?

No items found.