buster
23.09—06.10 2019
Englishcph pix
Nikolaj Coster-Waldau checker ind på dødens hotel i WEEKENDs åbningsfilm - et udfordrende og underholdende psykologisk drama om liv, død og kærlighed. Åbningen præsenteres i samarbejde med Scanbox og Soundvenue.

Politikens Talentpris 2019

Filmen er udtaget til Politikens Talentpris 2019. Prisen er stiftet for at hylde de nye markante talenter, der kommer til at tegne fremtiden for dansk film. Fem nye danske spillefilm er i år nomineret til prisen, der uddeles af Politiken Film & TV søndag den 17. november. Med prisen følger en kontantpræmie på 50.000 kr. der skal hjælpe instruktørens næste projekt på vej.

År

2019

Titel

Åbningsfilm: Selvmordsturisten

original titel

Længde

90 min

Sprog

Dansk

Undertekster

Dansk

Land(E)

Danmark, Norge, Tyskland

Medvirkende

Nikolaj Coster-Waldau, Tuva Novotny, Solbjørg Højfeldt, Sonja Richter

Producere

Eva Jakobsen, Katrin Pors, Mikkel Jersin

manuskript

Rasmus Birch

Distribution

Scanbox Entertainment

Fotograf

Niels Thastum

Jonas Alexander Arnby imponerede stort med sin debutfilm, ‘Når dyrene drømmer’, der bragte fantasy og varulve til en tryg dansk provinsidyl. Og også med ‘Selvmordsturisten’ formår han at tage et tilsyneladende genkendeligt univers og give det en em af uro og mystisk, så vi gradvist begynder at tvivle på den verden, vi tror, vi kender.

Max (Nikolaj Coster-Waldau) er forsikringsagent og lever et godt liv, grænsende til det kedelige, med sin kone Lærke (Tuva Novotny). Hvad han ikke har fortalt hende er, at svulsten i hans hjerne vokser. Fra nu af bliver alt anderledes, advarer lægen, men Max har ikke tænkt sig at vente på det uundgåelige, så da han kommer på sporet af det hemmelige afsidesliggende luksusresort Aurora Hotel, der specialiserer sig i selvmord, handler han kontant og checker ind på hotellet, hvorfra ingen checker ud. Aurora er et futuristisk, zen-harmonisk mikrokosmos i de norske bjerge, hvor Max kan få sin egen guide (Solbjørg Højfeldt), en sidste nadver og døden, næsten som han ønsker den. Men stillet overfor den ultimative udgang, begynder Max at tvivle på livet og døden og hans egen forståelse af virkeligheden.

Hvis man kan tale om et særkende efter bare to film, er Arnbys netop hans evne til at dykke ned i en afsondret verden og underminere dens genkendelighed. Med lån fra genrefilmen rykker han præmissen for vores forståelse af begivenhederne. I debuten var det horroren, der gjorde en teenagepiges forandring fysisk og farlig, og denne gang er det mysteriet, der gør forsikringsagentens afsked metafysisk og åben.

‘Selvmordsturisten’ er en blændende flot produktion af international snit, filmet i store, elegante billeder, der næsten er tømt for farver. Dens sikre, kølige stil passer perfekt til den stoiske Max, og som forræderisk rolig kulisse til det, der bliver en hypnotiserende magtkamp om retten til selve livet, forstanden og kærligheden.

Instruktør

Jonas Alexander Arnby

‘Selvmordsturisten’ er instruktør Jonas Alexander Arnbys anden spillefilm, efter han i 2014 debuterede med den anmelderroste og prisvindende ‘Når dyrene drømmer’, der blev udtaget til det prestigefyldte sideprogram Semaine de la Critique på Cannes Film Festival og senere nomineret til i alt 11 Robert- og Bodil-statuetter, hvoraf filmen modtog tre. Jonas Alexander Arnby er uddannet fra den uafhængige filmskole Super16 i 2004 og fra London School of Media i 2000.

“After I did my first feature film ‘When Animals Dream’, I wanted to do a contained love story wrapped in a mystery-drama genre setting. I immediately started developing ‘Suicide Tourist’ believing strongly in the concept of this film. I believe ‘Suicide Tourist’ raises many questions and hopefully gets us thinking about crucial issues that define us as free human beings - a story about human control, existentialism, and love. Yes, the title ‘Suicide Tourist’ might be a contradiction, however this is exactly how I’d like to elaborate and deal with subjects that might be difficult to debate: Assisted suicide, human tragedy versus love, and the meaning of life.”

No items found.