buster
23.09—06.10 2019
Englishcph pix
Arbejderromantik får en helt ny klang i Nadège Trebals dampende drama om en arbejdsløs småsvindler, der drager ud i verden for at tjene præcis 12.000 euro og vinde sin stolthed og kone tilbage.
15
.
Nov
17:00
Billetter
Udsolgt
16
.
Nov
21:45
Billetter
Udsolgt

Mød Nadège Trebal

I forbindelse med filmvisningen d. 15. november kan du møde Nadège Trebal i samtale med Nanna Frank Rasmussen om politik, feminisme og drømmemanden. Nanna Frank Rasmussen er forkvinde for Danske Filmkritikere og filmanmelder ved Politiken.

År

2019

Titel

Twelve Thousand

original titel

Douze Mille

Længde

111 min

Sprog

Fransk, filippinsk

Undertekster

Engelsk

Land(E)

Frankrig

Medvirkende

Arieh Worthalter, Nadège Trebal, Liv Henneguir, Florence Thomassin

Producere

Mathieu Bompoint, Gilles Sandoz

manuskript

Nadège Trebal

Distribution

Shellac

Fotograf

Jean-Christophe Beauvallet

‘Twelve Thousand’ er en film om crazy love, om den altopslugende kærlighed, der kan få et par til at gå gennem ild og vand, eller til at rive hovederne af hinanden. Det er en film om begær, begær efter hinandens kroppe, og begær efter penge, med parforholdet som en lille forretning drevet af de to valutaer, penge og sex. Det er i bedste franske tradition en film om arbejderklassens kamp for accept, som var den skrevet af Robert Guédiguian, men fortalt med humor, kulør og et gran af dansende galskab, som var den instrueret af Jean-Jacques Beineix. I virkeligheden er den både skrevet og instrueret af Nadège Trebal, der spillefilmdebuterer efter to prisbelønnede dokumentarer om rå mænd, der arbejder i industriens bund på henholdsvis et olieraffinaderi og en skrotplads. Og det er én af de mænd, hun nu har genskabt i fiktionens form, mens hun selv spiller kvinden i hans favn. 

Da Frank (Arieh Worthalter) mister sit illegale job, frygter han, at han også mister Maroussia (Trebal). Deres kærlighed er der ellers ingen, der betvivler. Den oser ud af hver en pore på deres nøgne hud, mens bedstemor hovedrystende går en tur med barnet. Men for at elske hinanden fuldt må de være lige, og således bevæger Frank sig ud på landevejene for at bevise sin kærlighed og sit værd som mand og vende hjem med præcis det samme beløb, som Maroussia tjener på et år, 12.000 euro, hverken mere eller mindre.

Det bliver starten på en proletarisk odyssé, som Frank tager på sig med forstilt ridderlighed, og det er en af styrkerne i Trebals film: at den på den ene side med solidarisk indignation viser, hvordan mulighederne for ufaglærte arbejdere er ved at forsvinde ud af Frankrig, og hvordan den på anden side ikke lader sig bremse af det. 

Frank formår at skaffe penge uden arbejde. Han sælger smuglercigaretter, danser og stjæler, og bliver undervejs mere og mere forelsket i sin egen formåen. Og det er den anden styrke ved ‘Twelve Thousand’, dens dobbelte begær. Det er en fysisk og sanselig film, der provokerer ved at koge alle værdier ned til penge og sex, og triumferer ved at insistere på kærligheden i begge dele. Det giver helt ny mening til begrebet arbejderromantik.

Instruktør

Nadège Trebal

Efter at have studeret litteratur i Sorbonne, startede Nadège Trebal på manuskriptlinjen på den førende filmskole la Fémis. Sammen med Claire Simon var hun medforfatter på to manuskripter; ‘Ça Brûle’ (2006) og ‘Les Bureaux de Dieu’ (2008). I 2012 og 2014 instruerede hun to dokumentarfilm ved navn ‘Bleu Pétrole’ og ‘Scrap Yard’. I løbet af disse projekter, mødte hun maskuline figurer fra fagforeninger og den industrielle verden, som endte med at lægge fundamentet for manuskript og instruktion i hendes første spillefilm ‘Twelve Thousand’, der havde premiere og var i konkurrence på Locarno filmfestival i 2019.

“I think a filmmaker has a duty to be shameless. Modesty is within the reach of everyone. We filmmakers must be violent to get something out of ourselves, we must expose ourselves. Modesty comes back easily, but the moments when we are completely open are really rare, so it’s vital to portray them. The issues in this scene are central to the film. For Frank, his marriage; the love for his wife is everything to him; but in order to get what he wants, he has to tear himself out from the bed of his lover.”

No items found.