buster
23.09—06.10 2019
Englishcph pix
En mishandlet kvinde søger rettens hjælp, men løber panden mod bureaukratiets mur i en af årets mest intense debutfilm, fuld af social indignation og fortættet spænding.
14
.
Nov
21:30
Billetter
Udsolgt
17
.
Nov
16:30
Billetter
Udsolgt
År

2019

Titel

Verdict

original titel

Længde

126 min

Sprog

Filippinsk

Undertekster

Engelsk

Land(E)

Filippinerne

Medvirkende

Max Eigenmann, Kristoffer King, Jorden Suan, Rene Durian

Producere

Brillante Ma Mendoza

manuskript

Raymund Ribay Gutierrez

Distribution

Films Boutique

Fotograf

Joshua A. Reyles

Raymund Ribay Gutierrez er blot 26 år, men er allerede to gange blevet nomineret til en Guldpalme i Cannes for sine kortfilm. Nu er han klar med en af årets stærkeste spillefilmdebuter, der vandt juryens særpris i Venedig og siden har turneret efterårets vigtigste festivaler i Telluride, Toronto og Busan, inden den lander på WEEKEND.

‘Verdict’ er et retssagsdrama, der bestemt ikke ligner noget andet. En sag om hustruvold, der med påtrængende nødvendighed, stærk historiefortælling og en imponerende høj puls viser, hvordan et fungerende retssystem undermineres af fattigdom og patriarkalsk bureaukrati. Joy ved, hvad der venter hende, da hendes mand Dante igen kommer fuld hjem til den lille lejlighed i Manila. Men denne gang går volden også ud over deres 6-årige datter, og en gennembanket Joy søger hjælp hos politiet, som straks sender hende til den døgnbemandede enhed for vold mod kvinder og børn. Mens Dante arresteres, følger vi både offer og gerningsmand, der side om side, føres gennem skadestue, til politiafhøringer og et helt umuligt forsøg på umiddelbar konfliktløsning.

‘Verdict’ er produceret af Brillante Mendoza, og læremesterens konfrontatoriske stil mærkes i den adrenalinpumpende fortælling, der med håndholdt kamera i konstant bevægelse og en dokumentarisk nysgerrig for hver en detalje næsten føles som fortalt i realtid. Gradvist sænker Gutierrez dog tempoet, mens nat bliver til dag, og dag bliver til uger, og det, der lignede en klokkeklar ekspeditionssag, forvitrer i procedurer og juridiske spidsfindigheder, der går henover hovedet på både Joy og Dante.  

Max Eigenmann og nyligt afdøde Kristoffer King bringer som Joy og Dante, offer og anklagede, hver deres sårbare og aggressive desperation til en historie, der aldrig står stille, men vokser gennem samtlige 126 minutter både i thrillersk suspens og i nøgternt registrerende forundring over et retssystem, der fejler, selv når det virker.

Instruktør

Raymund Ribay Gutierrez

Raymund Ribay Gutierrez (født i 1992) er en filippinsk instruktør og manuskriptforfatter. Hans to første kortfilm; ‘Imago’ (2016) og ‘Judgment’ (2018) blev begge nomineret til den Gyldne Palme for bedste kortfilm på filmfestivalen i Cannes. ‘Verdict’ er Gutierrez’ debut som spillefilminstruktør. Filmen havde premiere på Venedig Filmfestival i Orizzonti-sektionen, hvor den vandt juryens specialpris.

“Domestic violence is the most prevalent form of abuse in the Philippines. The cost of pursuing a case in the Philippines is astronomically high for an average Filipino. What I am trying to show in the film is that sometimes equality in litigation leads to a more complex procedure that in turn results in impunity for the perpetrator. Orderly judicial procedures are important, but if they are the only focus, they threaten to pervert the justice they seek.”

No items found.