Talenter 2020
Jonas Kærup Hjort
Jonas Kærup Hjort er aktuel med sin første spillefilm 'Den Næstsidste'. Den kulsorte fabel om en ubetydelig vandaflæser, er udtaget til Talentprisen 2020 på årets udgave af CPH PIX: “Den Næstsidste viser tydeligt, hvem jeg er som fortæller, og derfor har netop denne fortælling været meget vigtig for mig at debutere med.” Mød et af årets største danske filmtalenter.

Jonas Kærup Hjorts debutfilm 'Den Næstsidste' er et syn fra en anden verden: en absurd og sort-humoristisk fortælling om en vandaflæser, der farer vild i en monstrøs og mareridtsagtig bygning. Filmen er både skrevet, instrueret og klippet af det danske filmtalent Jonas Kærup Hjort og er nomineret til CPH PIX's Talentpris 2020, der er stiftet for at hylde de nye, markante talenter, der kommer til at tegne fremtiden for dansk film.

Vi har stillet Jonas Kærup Hjort 10 hurtige om at debutere som spillefilminstruktør, om baggrunden i teater og drømmen om at arbejde med Grimes.

Fotograf: Mads Alexander Lund / CPH PIX

Hvorfor blev du filminstruktør?

Jeg arbejdede på undergrunds-teaterscenen inden jeg blev optaget på filmskolen. Her oplevede jeg en stor frihed i arbejdet med det abstrakte udtryk. Men den 'sorte kasse' pressede sig også på fra alle sider og jeg følte et stort behov for at bryde ud af disse rammer. Jeg besluttede derfor, at gå ud i verden og indfange den i mit kamera i stedet. Det blev en befriende åbenbaring, som gjorde det klart for mig, at jeg gennem filmkunsten kunne udtrykke mig fuldt ud.

Hvad vil du gerne fortælle med din film?

Mit ønske er, at publikum skal kunne engagere sig aktivt i filmen. Jeg kan godt lide at skabe flertydige fortællinger, der får én til at føle sig usikker og forundret samtidig med, at man ikke kan lade være med at blive draget hen imod det uvisse. Denne fascination kan forhåbentlig skabe grobund for videre fundering over betydningen af ting og tilmed en lyst til at fortsætte med at tænke over filmen bagefter. Denne samtale med publikum, er det vigtigste for mig.

Hvorfor var det vigtigt for dig at debutere som spillefilminstruktør med netop den fortælling?

Jeg har en medfødt hypersensitivitet, hvilket gør at mine sanser altid er på overarbejde. Det kan føles som om, at verden konstant presser sig på og dermed give oplevelsen af indespærrethed. Denne følelse er et eksistentielt vilkår i mit liv og grunden til, at jeg ofte forsøger at bryde grænser. Ikke blot for sensationens skyld. Men for at minde folk om, hvor absurd livet er i al sin kompleksitet. 'Den Næstsidste' viser tydeligt, hvem jeg er som fortæller og derfor har netop denne fortælling været meget vigtig for mig at debutere med.

Hvem er den første på din takketale, hvis du en dag vinder en Oscar - eller talentprisen på CPH PIX?

Mine bamser Vilma, Pelle & Stine Rosenfeldt.

Hvilken filmklassiker ville du gerne selv have instrueret? 

Morderenglen. Da jeg så den første gang, forstod jeg, at så længe publikum accepterer en films præmis, er der ingen begrænsninger for, hvilke veje fortællingen kan lede én hen, eller hvordan den kan udfolde sig.

Hvem drømmer du om at arbejde sammen med i fremtiden? Der er frit slag.

Jeg synes Grimes er meget inspirerende. Som kunstner fortælles ofte historien om, at det vigtigste er at være ærlig overfor sig selv og fortælle ud fra det, man kender til. Grimes' tilgang med at påtage sig masker og derigennem finde friheden til at turde være så umiddelbar som mulig, synes jeg er helt vildt spændende. Det kunne jeg godt tænke mig at blive klogere på.

Du har muligheden for at ændre én ting i filmbranchen. Hvad vil du ændre?

Nogle af de elementer, jeg efterlod på teatret, da jeg begyndte at lave film, kan jeg godt savne i dag. På teatret er der en åbenhed overfor ekspressive og abstrakte iscenesættelser, hvorimod vi på film ofte kræver en naturlig underspillethed samt en tydelig forklaring, hvis ikke alt stemmer overens narrativt. Men opsøger man ukritisk og legende det irrationelle rum, uden at frygte de ting man ikke forstår, kan det åbne op for nye store oplevelser samt komplekse fortællinger.

Hvilken film burde alle se?

Jeg kan ikke vælge mellem Løftet og Rosetta, så begge. Dardenne-brødrene er årsagen til, at jeg tog skridtet ud i den virkelige verden. Min teaterbaggrund sneg sig så alligevel ind på mig i løbet af filmskolen, men deres værker har stadig inspireret mig helt enormt. Dardenne-brødrene minder én om, at film ikke er billeder af en fortælling, men en fortælling i billeder. Deres film har thrillerens intensitet, men socialrealistisk iscenesat - ofte i Belgiens arbejderklasse. Deres karakterer er aldrig ofre. De er blevet født ind i dette liv og kæmper blot for at holde sig oprejst. Præmissen er simpel, ja næsten ubetydelig, men pga. karakterernes status i samfundet, synes deres drømme alligevel uendeligt langt væk. Og ligeså med Løftet og Rosetta.

Hvis ikke du lavede film, hvad ville du så lave?

Noget med hunde og trampoliner. Måske hundelufter i en trampolinpark!

Et godt råd til andre unge instruktører?

Jeg brugte selv noget tid af filmskolen på at bevise overfor andre og ikke mindst mig selv, at jeg var god nok til at være blevet optaget. Det har jeg fortrudt. Mit råd til andre, og især mig selv, er at turde dumme sig så meget som overhovedet muligt. Det er den bedste måde at anskaffe sig nye indsigter på. Og så længe det ikke går ud over andre mennesker, så gerne hele livet igennem.

Oplev Danmarkspremieren på 'Den Næstsidste' søndag d. 13 december, og mød holdet bag filmen.

Læs mere om 'Den Næstsidste'
Instruktør

Jonas Kærup Hjort

Jonas Kærup Hjort (født 1983) er uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole i 2017 med afgangsfilmen ‘Om en Måned’, der vandt tre priser ved Ekko Shortlist Award, blandt andet for bedste fiktion. I 2017 modtog han desuden FilmFyns talentpris. Kærup Hjort har både skrevet, instrueret og klippet debutfilmen ‘Den Næstsidste’, som har verdenspremiere på Tallinn Black Nights Film Festival i november 2020.

Instruktør